Logo

- PATTEDYR - Mammalia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Orden: Insektædere - Insectivora. Små dyr med korte lemmer. Går pa hele fodsålen. Tandsæt fuldstændigt: et stort antal spidse tænder; hjørne- og fortænder er næsten ens.

Familie: Pindsvin - Erinaceidae. Dækket af pigge på ryg og sider. Kan rulle sig sammen til en kugle og stritte med piggene. Kort hale. Lever af insekter, orme, små hvirveldyr og fugleæg. Natdyr. Sover vintersøvn.

Familie: Muldvarpe - Talpidae. Små pattedyr med valseformet krop, korte ben og tæt, kort pels. Forben skovlformede, velegnede til gravning. Små øjne. Ørerne skjult i pelsen. Tilbringer størstedelen af tiden under jorden. Lever af orme og insekter.

Familie: Spidsmus - Soricidae. Muselignende. Snuden er trukket snabelagtigt ud. Temmelig lang hale. Natdyr; holder sig skjult om dagen.

Orden: Flagermus - Chiroptera. Højt specialiseret gruppe med de for insektæderne karakteristiske, spidse tænder. Mellem forlemmernes fingre, kroppen og bagbenene, tit også halen, en nøgen, af blodkar gennemvævet flyvehud. På hånden er kun tommelen med en kraftig klo fri. Kort, blød pels. Glimrende flyvere. øjnene er små, høre- og lugtesansen god. Påfaldende store ydre ører. Flagermus har et særligt orienteringssystem, som kan sammenlignes med radar. Det tillader dem uden at bruge synet at flyve fuldkommen sikkert selv i dybt mørke. De frembringer under flugten en serie for det menneskelige øre uhørlige ultralyde, som kastes tilbage fra omgivelserne og opfattes af den skarpe høresans. I kølige områder sover de vintersøvn; i den tid synker kropstemperaturen til kun få grader over nul. Natdyr; lever hovedsagelig af insekter.

Familie: Hesteskonæser - Rhinolophidoe. Ørerne uden sporebrusk. Hudagtige udvækster på næsen.

Familie: Barnæser - Vespertilionidae. Langstrakt sporebrusk i øret. Glat næse.

Orden: Harer - Lagomorpha. I overkæben bag de to fortænder yderligere 2 småtænder, altså i alt 4 fortænder.

Orden: Gnavere - Rodentia. Små til mellemstore; med kun to fortænder i overkæben; tænderne er blevet til gnavetænder. Lever på jorden, i træer og undertiden i vandet.

Familie: Egern - Sciuridae. De i træer levende arter har busket hale. De jordlevende arter har korte ører.

Familie: Syvsovere - Myoxidae. Mindre til små træboende arter med lang, busket hale. Overvintrer i dyb dvale.

Familie: Ægte mus - Muridae. Små jordlevende gnavere med forholdsvis korte ben. Ujævnt knudrede kindtænder.

Familie: Hamstere - Cricetidae. Større gnavere med kompakt krop, korte ben og kort hale. Sover vintersøvn.

Familie: Studsmus - Microtidae. Kindtænderne hvælvede på indersiden, tyggefladen ikke knudret. Hale og ører korte.

Familie: Bævere - Castoridae. Større, vandlevende gnavere. Svømmehud mellem bagtæerne. Flad, skælklædt hale. Kraftige tænder.

Familie: Bæverrotter - Myocastoridae. Større, vandlevende gnavere med kort hoved og store gnavetænder. Svømmehud mellem tæerne. Indført som pelsdyr til Europa, hvor de holdes i pelsfarme; ofte også i fri natur.

Orden: Rovdyr - Carnivora. Overvejende landdyr af forskellig størrelse med stærkt udviklede tænder. Kraftige kløer. Halen lang, undtagen hos bjørnene. Overvejende kødædende, mange altædende.

Familie: Katte - Felidae. Mellemstore til store, slanke, kødædende rovdyr. Korte kæber, lang hale, ru tunge. Kløerne kan oftest trækkes ind. Fortræffelig syns- og høresans. Fanger byttet i spring. Gode og hurtige løbere; mange arter klatrer eller svømmer. Oftest nat dyr.

Familie: Hunde - Canidae. Rovdyr med lange ben. På forbenene 5, på bagbenene 4 tæer med kløer, der ikke kan trækkes ind. Lange, tandbesatte kæber. Gode løbere. Glimrende høre- og lugtesans.

Familie: Mårdyr - Mustelidae. Mindre rovdyr med langstrakt krop, bredt hoved og korte ben. Korte, skarpe kløer. De fleste afgiver et ildelugtende sekret.

Familie: Bjørne - Ursidae. Blandt de største af rovdyrene. Kort krop, bredt hoved, mægtige kæber, meget kort hale. Alle ben har fem tæer med kraftige, stumpe kløer. Går på hele fodsålen. Altædende.

Orden: Sæler - Pinnipedia. Store vandpattedyr med korthåret, tæt pels. Lemmerne er omdannet til svømmeredskaber. De med svømmehud forbundne tæer har forkrøblede kløer. Torpedoformet krop. Næseborene kan lukkes. Halen er tilbagedannet. Spidse tænder. Lever overvejende af fisk. Mange arter foretager lange vandringer.

Orden: Hvaler - Cetacea. Store til kæmpemæssige pattedyr, der er fuldkommen tilpasset til vandlivet. Kroppen har fiskefacon. Kæberne er oftest langstrakte. Tandhvaler har ensartede tænder. Føder 1-2 unger i vandet; visse arter går nu og da op i floderne.

Orden: Parrettåede hovdyr - Artiodactyla. Store hovdyr med lige antal tæer. 3. og 4. tå stærkest udviklede og omgivet af hornskeder, som dyret løber på.

Nonruminantia - Altædende med fuldstændigt tandsæt og en mave.

Familie: Svin - Suidae. Store; hovedet er trukket ud i en tryne, med hvilken de roder i jorden.

Drøvtyggere - Ruminantia. Mellemstore til store arter med ufuldstændigt tandsæt. I overkæben mangler fortænder og i reglen hjørnetænderne. Føden synkes i boller, men gylpe s senere op og gennemtygges. Planteædere. Maven består af 3 eller 4 afsnit.

Familie: Hjorte - Cervidae. Store arter med slank krop og lange ben. Hannerne - hos en enkelt art tillige hunnenDyr og vækster, har gevir der forgrene r sig. Geviret afkastes regelmæssigt, og et nyt vokser frem.

Familie: Okser - Bovidae. Mellemstore til store arter med ægte horn, hule, stærke hornskeder, der sidder på stejler på kraniet. Hornene er en blivende dannelse og afkastes ikke. Hannerne har i reglen større, hunnerne mindre horn; hos mange arter er hunnen hornløs. Planteædere.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.046 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Landsvale - Hirundo rusticaI hele Europa, størstedelen af Asien, Nordamerika og Nordafrika; meget udbredt. De...
• Aristoteleshar i særlig grad krav på titlen »Zoologiens fader«. Blev født i Makedonien i en slægt af...
• Musvåge Låddenbenet - Buteo lagopusI tundraområder i Europa, Asien og Nordamerika. Overvintrer regelmæssigt i Mellem- og...
• attrapperer værdifulde som værktøj til undersøgelse af dyrs adfærd. Lorenz og Tinbergen,...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!