Tyrkisk angora

Denne sorttortiesmoke tyrkiske angora har racens karakteristiske kække og kønne profil og flotte buskede hale.

Da victorianerne iværksatte deres avlsprogrammer med langhårede persere og hvide katte fra Ankara i Tyrkiet, blev persertypen dominerende. Selvom den tyrkiske kat var en væsentlig del af nutidens perserkatte, blev typen ikke populær i samme grad som perseren. Konsekvensen blev, at der i begyndelsen af 1900-tallet ikke var nogen tyrkiske angora er på den internationale udstillingsscene, og typen blev næsten udryddet. Den er imidlertid altid blevet meget værdsat i sit hjemland, og en håndfuld af dem blev holdt i Ankara Zoologisk Have. De fortsatte med at formere sig uden særlig opmærksomhed, indtil de blev genopdaget af resten af verden i 1963. Et par blev ført til Amerika, og der blev iværksat et avlsprogram, men det er dog stadig ikke anerkendt af det centrale engelske katteforbund.

Den hvide udgave er især højt værdsat i sit hjemland, Tyrkiet. Den tyrkiske angora er yndefuld og har et pænt og attraktivt kileformet hoved. I begyndelsen er det kun den hvide angora, der blev anerkendt, men nu findes der en række fuldfarvede bicolour, tabby og smoke varianter.

Denne kridhvide tyrkiske angora er sikkert det nærmeste, man kommer den første langhårede kat, der blev bragt til Europa. Den her er imidlertid en fint opdrættet og moderne odd- eyed hvid.

En tyrkisk angorakats årvågne udtryk og spidsede ører er typisk for racen.

KENDETEGN

Pels: fin, silkeagtig; mellemlang; bølget på maven; ingen underpels

Øjne: store, mandelformede; ravgule, blå, odd-eyed; grønne hos silver

Andre træk: fælder voldsomt hver sommer

Soignering: forholdsvist let; daglig børstning og frisering

Temperament: kærlig, intelligent, kan være legesyg; nyder fred og ro