Logo

Balance

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Balance

 

Katte har en veludviklet balance- og ligevægtssans, der bl.a. tydeligt kommer for dagen ved fx fald fra store højder, hvor dens bevægelser næsten altid vil få den til at lande på alle fire.

 

Kattens indre øre synes at være formet ligesom vort eget, men der må være en eller anden betydningsfuld forskel, eftersom de fleste hunde og mange mennesker lider af køre- eller søsyge på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens katte synes at være immune for en bils bevægelser eller et skibs gyngen.

 

Denne upåvirkelighed hænger øjensynlig sammen med deres fænomenale balancefornemmelse, som gør dem i stand til at dreje sig, når de falder, og foretage en sikker landing. En kat, der er født døv - og dette lader til at være en fælles defekt for alle hvide katte med blå øjne - bevarer denne ligevægtssans. Selv en kat, der manglede hele det indre øre, var i stand til at rette sig op - men den gjorde ikke forsøg på det, da den havde fået bind for øjnene.

 

Denne evne til at genvinde balancen involverer andre sanser og de synes ikke at fungere, hvis både syn og hørelse savnes. Skønt katte er faldet ned fra betydelige højder uden at tage skade, kan de være i stor fare, hvis de for eksempel halvt i søvne skulle glide ned fra en vindueskarm, da deres sanser måske så ikke bliver vakt, før det er for sent at redde dem fra alvorlige kvæstelser. Og selvom de kan foretage en perfekt firepunktslanding fra en stor højde, kan stødet ved landingen beskadige deres ben eller kæbeparti.

 

Fald fra en meget ringe højde som for eksempel et barns arme, kan også volde skade, fordi faldet ikke er langt nok til at give dem tid til at vende kroppen til landingsstilling.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.962 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her