Logo

Soignering

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Soignering

 

En kat soignerer sig mange gange om dagen.

 

Som regel soignerer katten sig selv omhyggeligt og effektivt flere gange om dagen, og dens ejer behøver ikke at bekymre sig herom. Imidlertid skal langhårskatte børstes og redes dagligt ved hjælp af en strigle og en jernkam, ellers filtrer hårene hurtigt sammen, og da de så ikke kan redes ud, må de klippes af. Børstningen foretages først i hårene s retning, derpå børstes mod hårene for at få pelsen til at fylde.

 

Undertiden hænder det, at man er nødt til at børste en korthårskat, for eksempel i fældningsperioden eller når den er for gammel til at soignere sig selv. Man benytter da en blød børste. Fjernelse af parasitter i huden er først påkrævet, når der tydeligt er konstateret lopper eller lus. I så fald benyttes et insektpudder og intet andet produkt, og man må hos sin dyrlæge sikre sig, at det ikke er giftigt for katten.

Til soignering hører også undersøgelse af ørerne, som kan renses med en fugtet vatpind. Kløerne skal klippes en gang imellem, hvis katten ikke slider dem tilstrækkeligt. Dette lille indgreb foretages med en negleklipper ved at man afklipper den yderste gennemsigtige del af kloen.


Normalt vasker man kun en kat, når det er strengt nødvendigt. Man kan så vaske den i lunkent vand med en mild sæbe eller shampoo, helst uden parfume. Racekatte, der skal være med på en udstilling, har brug for en mere gennemgribende soignering for at tage sig ud til deres fordel. Korthårskattene børstes blanke med fløjlshandsker; de hvide hår hos dem, som ikke må have nogle (chartreux, russian blue, sort og rød europé) fjernes et for et. Hvad angår langhårskattene anbefales det, hvis de har en lys farve, at pudre dem med talkum, som derpå fjernes med børstning; de, som har mørk pels, overdouches med eddikevand.


Se hårboller, renlighed.

 

Soignering

Rensning af ører hører også med under begrebet soignering.

 

Soignering

Det siger sig selv at langhårskatte stiller større krav til soignering, herunder børstning, end korthårskattene.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.673 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her