Logo

Berner sennenhund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Berner sennenhund

 

Vagt- og gårdhunde: Berner sennenhunden er en af de populæreste familiehunde over det meste af verden

 

HØJDE: Hanner 64-70 cm. Tæver 58-66 cm.

VÆGT: 40-44 kg.

FARVER: Sort med karakteristiske varmt brunrøde og rent hvide ahegninger.

HJEMLAND: Schweiz.

INTERNATIONALT RACENAVN: Berner Sennenhund.

 

MENTALITET: Godmodig og hengiven over for alle, den kender. Generelt tålmodig og overbærende i forhold til børn. Selvsikker og venlig over for fremmede mennesker og andre dyr. En udadvendt og omgængelig selskabshund, som kan falde til i de fleste familier. Den kan være noget vagtsom, men det viser sig sjældent som skarphed.

 

BEHOV: Glad for at opholde sig udendørs så meget som muligt, men ikke nogen hundegårdshund, da den samtidig behøver tæt kontakt med familien. Lader sig med fornøjelse spænde for en legevogn.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den unge hund er fuld af aktivitet og kræver en del beskæftigelse. Den er dog ikke specielt løbeglad, så en lang og frisk spadseretur hver dag uanset vejret dækker normalt motionsbehovet. Som voksen indpasser den sig efter familiens aktivitetsniveau.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er lang og glat eller let bølget med tæt og kraftig underuld. Den fælder noget især i overgangsperioder og behøver en grundig omgang med børste og kam en gang om ugen. Et bad en gang imellem vil fremhæve pelsens smukke farver og holde den blød og glansfuld.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er generelt lærenem og villig til at samarbejde, så opdragelsen volder sjældent problemer og kræver ikke speciel erfaring. Med venlig konsekvens og mange belønninger opnår man hurtigt resultater. Træn varieret i korte sekvenser.

 

OPRINDELSE: Alle sennenhundene er oprindelig arbejdshunde, som vogtede gården om vinteren og kvæget på sæteren om sommeren deraf navnet. Desuden trak de mælkekærrerne på stier, hvor det ikke var muligt at komme frem med hest og vogn. I de afsidesliggende alpedale udviklede der sig i løbet af århundreder lokale varianter. Den langhårede sennenhund var særlig talrig i egnen omkring Bern. Den har været renavlet siden begyndelsen af 1900-tallet, og den er nu en populær familiehund i det meste af verden.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.944 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her