Logo

Kleinspitz

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kleinspitz

 

Spidshunde: Kleinspitz er identisk med pomeranian i bygning, men pelsen er mere behersket

 

HØJDE: 23-29 cm for begge køn.

VÆGT: 5-8 kg.

FARVER: Sort, brun, hvid, orange, ulvegrå, creme, creme-zobel, orangezobel, black and tan eller broget.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Deutscher Spitz (Kleinspitz).

 

MENTALITET: I mangt og meget en lidt større og mindre forfinet udgave af pomeranian. Den er livlig og usædvanlig trofast over for sin familie, nysgerrig og lidt afventende over for fremmede. Det er en lille hund med en stor selvtillid. Den er vagtsom og reagerer på alt ukendt med en ivrig gøen. En nem, stærk og robust selskabshund.

 

BEHOV: Den er stor nok til at gå lange ture og lille nok til at kunne være med overalt. Den er glad for nye oplevelser og for at bevæge sig, og den er meget knyttet til sin familie.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den vil gerne lege både med mennesker og andre hunde. Den vil også gerne gø af dem, men det bør begrænses gennem tidlig og målrettet socialisering og træning. Hverken mennesker eller store hunde synes altid om larmen. Som regel holder den tæt kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen består af lange og lige dækhår, der står ud fra kroppen, og af en kort, tyk og vatagtig underuld. Den skal børstes grundigt igennem en gang om ugen for ikke at filtre. Vær desuden opmærksom på tandsten, da en lille hund ikke altid bruger tænderne tilstrækkeligt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er lærenem, opmærksom og samarbejdsvillig. Den vil gerne bruges og kan lære alt, når det sker med tålmodighed, konsekvens og venlighed. Beløn hellere med ros og leg end med godbidder. Hunden er meget lille og bliver hurtigt mæt.

 

OPRINDELSE: De tyske spidshunde er efterkommere af en af verdens ældste hundetyper. De var i årtusinder udbredt over et meget stort område. Uanset størrelsen gjorde de nytte som vagthunde på gårdene, hvor de desuden holdt rotter og andre skadedyr fra dørene. Den lille kleinspitz var helt op i l800-tallet identisk med den race, der i dag er kendt som pomeranian. Den blev i sit hjemland, og den beholdt sin størrelse og sin mere beherskede pels, mens pomeranian blev avlet mindre og mere pelsrig i Storbritannien.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.499 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her