
Klasse: fugle - Aves
Orden: Spurvefugle - Passeriformes
Familie: Finker - Fringillidae
Udbredt i hele Europa og den tempererede del af Asien. 
Kropslængde 15-19 cm. Ruger i Mellemeuropa mest i bjergegne, sjældnere i lavlandet. Foretrækker nåle- og blandskov, parker og haver, hvor der er tæt bevokset. 
Bygger rede i april af småkviste, mos, blade, hår osv., forholdsvis lavt, oftest omkring 2 m over jorden. Hunnen lægger 4-6 lyseblå æg med rødlige og violette prikker og sorte punkter; rugetiden er 13 dage. 
Dompapper lever af frø, skud og bær, men også af insekter og larver. Om vinteren holder de sammen i flokke i lavlandet. 
.............................................................................................................