Logo

Irsk setter / irsk rød og hvid setter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Irsk setter / irsk rød og hvid setter


Jagthunde stående. De to farvevarianter af den irske setter betragtes som to selvstændige racer, der ikke krydses


HØJDE: Hanner 58-67 cm. Tæver 55-62 cm.

VÆGT: 20-30 kg.

FARVER: Ensfarvet varmt kastanjerød eller hvid med røde aftegninger.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Irish Red Setter/ Irish Red and White Setter.


MENTALITET: Den er generelt overstrømmende i sin venlighed i forhold til familien og imødekommende over for fremmede og andre hunde. Den er i bund og grund en energisk jagthund, men den tilpasser sig også livet sammen med mennesker, som er indstillet på at tilfredsstille dens meget store behov for at bruge næsen og røre sig.


BEHOV: Den behøver meget tæt kontakt med sine mennesker og insisterer på at blive beskæftiget med opgaver, den finder meningsfyldte. Mangel på fysisk og mental motion viser sig som rastløshed.


AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er livlig, hurtig og udholdende med en ubetvingelig jagtlyst. Den holder god kontakt, og er den trænet, følger den villigt anvisninger. Den er dog svær at kalde tilbage, hvis den får fært af vildt, og den bør som regel holdes i line på trafikerede steder.


PELS OG PLEJE: Den middellange pels er glat og uden bølger eller krøller. Den er blank, silkeagtig og knap så rigelig som hos andre settere. Flittig brug af børste og kam holder pelsen ren og fri for fældning og behængene på bryst, ben og hale fri for filtre, som kan genere hunden meget.


TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er opmærksom og som regel meget positiv over for al indlæring. Den bliver sent voksen, så træningen skal begynde tidligt og være yderst venlig og lystbetonet, men samtidig vedholdende og konsekvent. Brug gerne apportering som belønning.


OPRINDELSE: Racens oprindelse er den samme som de øvrige setteres. Den findes i to varianter, som i dag regnes for to selvstændige racer. Den rød og hvide er den ældste, og man påstod op gennem 1800-tallet, at den var mere effektiv på jagt. Den helt røde blev anset for den smukkeste, og det medførte en fokusering på udseendet, så det i nogle lande gik ud over brugsegenskaberne. Mange opdrættere verden over har dog heldigvis holdt fast i at skabe nutidens på en gang effektive og smukke jagthund.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.467 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her