Logo

Sarplaninae

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sarplaninae

 

Sarplaninae var en effektiv kvægvogter, som også har været patruljehund for politi og militær.

 

HØJDE: Hanner ca. 62 cm. Tæver ca. 58 cm.

VÆGT: 30-45 kg.

FARVER: Ensfarvet, men alle farver accepteres.

HJEMLAND: Makedonien og øvrige Eksjugoslavien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Sarplaninac.

 

MENTALITET: Er både hengiven, pålidelig og trofast i forhold til de mennesker, som den kender godt og respekterer. Over for alle andre er den mistroisk og altid forsvarsberedt. Den udfordrer gerne fremmede hunde af samme køn på sit område, og den viger ikke tilbage for at give sig i kast med modstandere, som er langt større end den selv.

 

BEHOV: En fordringsløs hund, der foretrækker at opholde sig i det fri, men ellers ikke stiller de store krav hverken til fodring eller motion. Den er ikke umiddelbart egnet som familiehund.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En kraftig og selvstændig kvægvogter med beskeden jagtlyst, men med et meget stærkt forsvarsinstinkt. Dens ejer må have tålmodighed og en stor viden og erfaring omkring hundeadfærd, hvis det skal lykkes at skabe et godt tillidsforhold til hunden.

 

PELS OG PLEJE: Den noget grove dækpels er 7-12 cm lang og glat tilliggende over rigelig, kort og tæt underuld. Pelsen yder en meget effektiv beskyttelse mod al slags vejr og alle temperaturer. Den fælder betydeligt især forår og efterår og bør jævnligt arbejdes grundigt igennem med børste og kam.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den skal socialiseres tidligt og opdrages med venlighed og konsekvens. Træn øvelser, der bygger på tillid og skaber kontakt. Alligevel vil hunden nok vise sig vanskelig at gøre ubetinget lydig, og reservationen overvinder den aldrig helt.

 

OPRINDELSE: Racens oprindelse er ukendt, men det er sandsynligt, at den kom fra Asien til Europa med folkevandringerne. Krig og uro på Balkan har betydet, at den oprindelige type udelukkende er bevaret i de områder, hvor intensivt kvægopdræt stadig er almindeligt. Racen har fået sit navn efter Sar Planina-bjergene i det sydøstlige Eksjugoslavien. Udførsel af racen var forbudt indtil 1970, men derefter kom en del eksemplarer til USA og Canada. I hjemlandet har den været patruljehund for politi og militær.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.707 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her