Logo

Spinone

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spinone

 

Jagthunde stående. En så kraftig hund som en spinone har behov for megen motion og mulighed for at bevæge sig frit

 

HØJDE: Hanner 60-70 cm. Tæver 58-65 cm.

VÆGT: 28-37 kg.

FARVER: Hvid, hvid med orange til kastanjebrune aftegninger eller hvidspættet med orange.

HJEMLAND: Italien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Spinone Italiano.

 

MENTALITET: En tolerant og venlig hund med en udpræget jagtlyst. I familien er den rolig og hengiven. Især er den tålmodig sammen med familiens børn. Den er skabt til jagt, men kan også falde godt til i en familie med hundeerfaring og et aktivt udendørs liv. Den er selskabelig, men ikke velegnet som udelukkende selskabshund.

 

BEHOV: Kræver megen motion, mulighed for at bevæge sig frit og mange udfordringer, som stimulerer den mentalt. Behøver desuden nær social kontakt. Den trives dårligt med at være længe alene.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er robust, udholdende og energisk. I modsætning til de fleste andre hønsehunde arbejder den i trav, når den afsøger terrænet for fugle. Den bevæger sig gerne ud på stor afstand, men den er lydhør over for anvisninger og holder relativt nær kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Den tætte, 4-6 cm lange pels har ingen underuld, men beskytter alligevel hunden godt mod al slags vejr og skader fra vegetationen. Pelsen skal jævnligt børstes grundigt igennem og eventuelt trimmes let. De buskede øjenbryn og det stride skæg skal vaskes ofte og friseres.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er sent fysisk moden og bør ikke overbelastes som hvalp. Begynd med mentalt stimulerende øvelser, så hunden ikke keder sig og bliver destruktiv. Træn senere venligt og konsekvent i korte, tempofyldte sekvenser og beløn rigeligt.

 

OPRINDELSE: Skulpturer og vægmalerier helt tilbage til antikken viser hunde, som meget ligner nutidens spinone, og den første detaljerede beskrivelse er fra år 1683. Racen var under forskellige lokale navne udbredt over det meste af Italien. Ofte blev den brugt til jagt i sumpede floddeltaer, og den har ligesom bracco italiano udviklet påfaldende store poter. Racen var sjælden midt i 1900-tallet, men efter 2. Verdenskrig voksede interessen, og den er i dag en populær jagthund ikke kun i hjemlandet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.710 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her