Logo

Støvere - mellemstore engelsk-franske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Støvere - mellemstore engelsk-franske

 

Jagthunde - drivende og støvere. Beagle harrier er som de to andre meget lignende racer skabt til at jage i flok efter småvildt. De er generelt milde og omgængelige.

 

MENTALITET: Det er blide, venlige, omgængelige og sociale hunde. Kærlige og hengivne over for familien, tålmodige med børn og imødekommende i forhold til fremmede og andre hunde. De har et stærkt jagtinstinkt, men kan alligevel ofte tilpasse sig livet som selskabshund i en familie med megen udendørs aktivitet. De er meget selskabelige, og de bliver let frustrerede og reagerer med kraftig gøen, hvis de skal være alene i længere tid.

 

BEHOV: De har et stort behov for at bruge deres fremragende lugtesans, og det må respekteres og tilfredsstilles gennem mange søgeopgaver. Desuden har de brug for nærhed, megen motion og en tidlig og vedholdende træning med hovedvægt på indkald.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Skabt til at jage selvstændigt og i flok ofte over store afstande. Deres jagtlyst er stadig intakt. De har en god fornemmelse for, hvor ejeren befinder sig, men de kan være svære at kalde tilbage, hvis de får fært af vildt. Af samme grund er det nødvendigt med et effektivt hegn om haven.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, tæt og glansfuld med nogen underuld, der varierer i tykkelse efter årstiden. Den er fugtafvisende og beskytter godt, men fælder en del, hvis den ikke jævnligt børstes grundigt igennem med for eksempel en gummibørste. Ørerne falder tæt ind til hovedet og skal holdes omhyggeligt rene for at undgå infektioner.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: De er opmærksomme og samarbejdsvillige, så længe næsen ikke fanger noget, der er mere interessant. Begynd indlæringen tidligt og start indendørs eller i en "kedelig" have, hvor der ikke er dufte, som kan distrahere. Skift derefter ofte mellem forskellige træningsmiljøer og belønninger. Vær ubetinget venlig, men samtidig konsekvent og beløn rigeligt, gerne med "snuselege" afvekslende med korte træningssekvenser.

 

OPRINDELSE: Harrieren danner grundlaget for alle tre engelsk-franske støverracer. Typen har været kendt i landdistrikterne i det vestlige England i mindst 800 år. Det var op gennem tiden menigmands mindre og en lettere udgave af overklassens foxhounds. Alle tre racer er i nær familie med beagle. De er imidlertid stadig aktive som jagthunde, mens beaglen i dag næsten udelukkende er selskabshund.

 

Harrier

Den er antagelig efterkommer af blodhund krydset med forgængeren til nutidens beagle. Navnet kommer af det normanniske ord harier, der betyder at jage. De første harrierkobler er beskrevet i år 1260, men racen er formentlig endnu ældre. Omkring år 1800 var racen tæt på at uddø i sit hjemland, men den blev reddet ved indkrydsning af foxhound. Resultatet blev en kraftfuld jagthund med beagletemperament.

 

FAKTA

HØJDE: 48-50 cm, maks. 55 cm for begge køn.

VÆGT: 22-27 kg.

FARVER: Hvid med sorte til orange partier eller trefarvet hvid-tan-sort.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Harrier.

 

Beagle harrier

Racen blev udviklet i Frankrig omkring år 1920 som et forsøg på at forbedre jagtegenskaberne hos begge de to racer, der indgik i blandingen, nemlig harrier og beagle. Man beholdt kun et køn af krydsningshvalpene, som så blev parret med en af forældreracerne. Derefter beholdt man igen kun et køn hvalpe, som blev krydset med den anden forældrerace. Sådan fortsatte man generation efter generation. Racen er fortsat sjælden uden for hjemlandet.

 

FAKTA

HØJDE: 45-50 cm for begge køn.

VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Trefarvet hvid-tan-sort.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Beagle Harrier.

 

Anglo-francais de petite vénerie

Racen blev skabt gennem første halvdel af 1900-tallet ved at krydse beagle eller beagle harrier med mellemstore franske støvere som poitevin og porcelaine. Udviklingen foregår stadig. Målet er at skabe en hund, der jager i flok efter forskelligt småvildt som fasaner, vagtler og kaniner. Ud over et meget smukt udseende har man som sidegevinst fået en nogenlunde veltilpasset familiehund.

 

FAKTA

HØJDE: 46-58 cm for begge køn.

VÆGT: 16-20 kg.

FARVER: Trefarvet hvid-tan-sort eller tofarvet med orange eller brune aftegninger på hvid bund.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Anglo-Francais de Petite Vénerie.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.210 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her