En »vild kat« er en forvildet tamkat, som er vendt tilbage
til den vilde tilstand og som, da den ikke mere har nogen forbindelse med
mennesker, ernærer sig ved jagt. Den klarer sig sjældent godt. På det
territorium, den har valgt, dræber den og æder gnavere, små pattedyr, fugle,
firben, undertiden insekter og slanger. Man finder forvildede katte alle vegne.
De er særlig talrige på landet og i meget tætte byområder, hvor de finder
rigeligt bytte. Med de mangfoldige herreløse katte og den hastige formering af
arten, som praktisk taget ikke har naturlige fjender, ender det med, at de
udgør en virkelig stor bestand.
De parrer sig indbyrdes fra generation til generation, og
killingerne bliver mere og mere vilde. Imidlertid må man ikke forveksle den
forvildede kat med Felis sylvestris, den europæiske vildkat. Denne er større
(40 cm i ryghøjde) og kraftigere (cirka 9 kg). Den er dækket af en tæt gråbrun
pels og har mørke zebrastriber på hovedet. Den adskiller sig også fra den vilde
kat ved halen - tæt, kort og med mørke ringstriber - og ved en fortykkelse af
mellemhåndshuden.
De vilde katte betragtes som farligere end vildkattene for
vildt og fjerkræ, da de kender menneskene og ikke er særlig bange for dem.
Derfor modtages de også med bøsseskud, så snart de nærmer sig boligerne. Den
danske jagtlov legaliserer i øvrigt drab på disse »skadedyr«. Loven bestemmer,
at enhver kat, der træffes mere end 150 m fra et beboet sted i landzone, anses
for vild og kan dræbes på alle årstider.
Mange jægere regner de vilde katte for at være konkurrenter
og opstiller fælder for at udrydde dem.
Vilde katte er sky, men
egentlig ikke bange for mennesker.
Se herreløse katte, kattefamilien, sommerhuskatte.