Logo

Slovakisk støver

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Slovakisk støver

 

Jagthunde - drivende og støvere. Jagthunden fra Slovakiet kræver en erfaren ejer og er ikke egnet som udelukkende familiehund

 

HØJDE: Hanner 45-50 cm. Tæver 40-45 cm.

VÆGT: 15-20 kg.

FARVER: Dybsort med rustrøde aftegninger.

HJEMLAND: Slovakiet.

INTERNATIONALT RACENAVN: Slovensky Kopov.

 

MENTALITET: Den har ikke det milde væsen, man normalt finder hos drivende jagthunde. Unghundene kan være voldsomme og udfordrende, og især hanhundene kræver en meget hundeerfaren ejer. Racen er vagtsom og noget afvisende over for fremmede mennesker og hunde. Det er en alsidig jagthund, som ikke er egnet som udelukkende familiehund .

 

BEHOV: Den stærke og udholdende hund har brug for megen fysisk motion og for udfordringer, som giver den mulighed for at bruge næsen. Kontaktbehovet i forhold til mennesker er mindre udtalt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den har en meget præcis orienteringssans og finder altid hjem fra jagten, selvom den gerne bevæger sig ud over store afstande. Dens evne til at finde vildt gør den lige fremragende til drevjagt, til apportering og til eftersøgning af skadet vildt.

 

PELS OG PLEJE: Den 2-5 cm lange pels er middelhård, tæt og glat tilliggende. Om vinteren har den en del underuld, som fældes delvis om foråret. Pelsplejen indskrænker sig til jævnlig gennembørstning i overgangsperioderne. Ørerne kræver mindre opmærksomhed end hos mange andre støvere.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: En tidlig socialisering til mennesker og andre hunde er nødvendig for at imødegå racens reservation. Læg hovedvægt på indkald og træn hunden venligt, konsekvent og lystbetonet. Skift mellem forskellige træningsmiljøer og belønninger.

 

OPRINDELSE: Det er en meget gammel race, som er udviklet gennem tjekkiske og slovakiske jægeres selektive opdræt på grundlag af hårdføre lokale hunde. Den har i århundreder modigt og med gennemtrængende røst skullet drive med selv det største vildt som bjørn og ulv. Den har skullet arbejde selvstændigt og utrætteligt i selv det vanskeligste terræn. Den slovakiske støver blev først anerkendt i 19S0'erne. Den kan i udseende minde lidt om dobermann, men racerne har ikke noget med hinanden at gøre.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.810 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her