Logo

Mastin de los pirineos

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mastin de los pirineos

 

Vagt- og gårdhunde: Mastin de 105 pirineos er langt mere omgængelig og fremkommelig end mange af dens nære slægtninge

 

HØJDE: Hanner mindst 81 cm. Tæver mindst 75 cm.

VÆGT: 55-75 kg.

FARVER: Hvid med symmetriske grå, gyldne, brune, sorte eller sandfarvede aftegninger på hver side af hovedet.

HJEMLAND: Spanien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Mastin de los Pirineos.

 

MENTALITET: En rolig og værdig hund. Generelt venlig mod alle mennesker. Over for fremmede er den iagttagende og selvsikker. Over for andre hunde er den godmodig og bevidst om sin overlegne styrke. Som familiehund er den pålidelig og meget beskyttende. Som vagthund advarer den med en dyb gøen, som kommer langt nede fra brystet.

 

BEHOV: Den er meget stor og har dermed brug for masser af plads omkring sig både ude og inde. Behøver en hel del motion og meningsfyldt beskæftigelse samt et liv i god kontakt med familien.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Racen er muskuløs, udholdende og glad for at bevæge sig, men den gør det med afmålt ro og uden at være omkringfarende. Som voksen afpasse r den sin aktivitet efter forholdene. Den er lydhør over for anvisninger og holder god kontakt med "flokken".

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er tæt, tyk, grov og af moderat længde. Det er en typisk naturpels, som beskytter effektivt i al slags vejr, og hunden sætter stor pris på at kunne bevæge sig frit mellem ude og inde. Pelsen fælder meget i perioder og bør derfor børstes grundigt en gang om ugen.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Lærenem og samarbejdsvillig, når den socialiseres og opdrages med venlig konsekvens fra tidligste hvalpealder. Træn i korte og varierede sekvenser og beløn rigeligt. Den selvstændige hund skal måske indimellem mindes om, hvem der bestemmer.

 

OPRINDELSE: Formentlig bragte fønikiske og græske handelsfolk vagthunde med til Spanien fra Mellemøsten. I århundreder hjalp denne race hvert forår med at flytte de store fåreflokke fra slettelandet ved foden af Pyrenæerne op til det friske, grønne græs i bjergene. Fire eller fem hunde var i stand til at beskytte en flok på op til tusind får mod angreb fra ulve. Det er det oprindelige instinkt for at arbejde i flok, som i dag danner baggrund for, at den kan tilpasse sig livet som familiehund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.347 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her