Logo

Dobermann

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dobermann

 

Vagt- og gårdhunde: Visse amerikanske actionfilm har pustet kraftigt til racens lidt dårlige omdømme, men det er ufortjent

 

HØJDE: Hanner 68-72 cm. Tæver 63-68 cm.

VÆGT: 32-45 kg.

FARVER: Sort eller brun med rustrøde aftegninger.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Dobermann.

 

MENTALITET: Af natur venlig, fredelig og hengiven over for familien og dens børn. Trods sit sociale væsen er en dobermann dog ikke udpræget behagesyg. I unghundeårene prøver den grænser af, og især hanhundene kan have tendens til at udfordre. Som familiehund er den trofast og hengiven, men også en race, som kræver nogen erfaring.

 

BEHOV: Har behov for megen menneskelig nærhed, rigelig motion og masser af beskæftigelse med løsning af meningsfyldte opgaver. Skal opdrages konsekvent. Afsæt grænser, og beløn ønsket adfærd.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Brugshundenes turbomodel har en energi og en dynamik, der kræver en god portion tålmodighed hos familien. Hjemme er den til gengæld en kælegris, som sætter stor pris på en plads i sofaen. Generelt lydhør over for anvisninger og med god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er meget kort, forholdsvis hård, glansfuld og tæt tilliggende. Den kræver ingen pleje, men en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind fjerner de løse hår, der ellers ville sætte sig i møbler og tæpper. Uden et isolerende hårlag kan racen være noget kuldskær.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er arbejdskrævende, men også samarbejdsvillig, lærenem og en fornøjelse at træne med. Vær konsekvent, men venlig både i stemmeføring og kropssprog og afslut enhver øvelse i god stemning, så det giver hunden lyst til den næste sekvens.

 

OPRINDELSE: I begyndelsen af 1870'erne skabte Friedrich Louis Dobermann racen på basis af tilfældige skarpe hunde af ukendt oprindelse. En forgænger til nutidens rottweiler og lokale gårdhunde har dog helt sikkert spillet en afgørende rolle. Målet var en effektiv vagthund, som kunne hjælpe ham i arbejdet som skatteopkræver, nattevagt og kommunal hundefanger. Senere har manchester terrier og greyhound bidraget til at give racen dens elegance. Meget brugt som politihund under mildere himmelstrøg.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.412 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her