Logo

aborrer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

FAMILIE: Percidae. ORDEN: Perciformes. KLASSE: Pisces.

Den europæiske aborre har givet navn til en stor orden af pigfinnede fiskearter.

En familie af pigfinnede fisk, der er blevet betragtet som midtpunkt for den store udstråling af aborrelignende fiskearter, der danner ordenen Perciformes. Denne orden omfatter næsten 150 forskellige familier lige fra de små bitte slimfisk til de store tunfisk. De mange tusinde arter af aborrelignende fisk varierer stærkt i deres almindelige form, men størstedelen har tilfælles med den almindelige aborre udviklingen af pigstråler i finnerne, den fremskydelige overkæbe og oprindeligt, ru skæl. Familien Percidae omfatter smuttere, sandarter og de ægte aborrer (betegnelsen aborre bruges imidlertid ofte om fiskearter, der tilhører andre aborrelignende familier, f.eks. nilaborren, familie Centropomidae).

Artikel billede

Udbredelsen af aborrelignende fiskearter fra familien Percidae.

Artikel billede

Den europæiske aborre, Perca fluviatilis, er udbredt i det meste af Europa og i store dele af Nordasien. Den har en bred krop med to rygfinner, som næsten går ud i et. Den forreste pigfinne har en fremtrædende sort plet nær den bageste ende. Ryggen er olivenbrun, siderne er gullige (ofte messingfarvede) med omkring seks mørke, lodrette striber, og bugen er hvid.

Halen og de nedre finner har ofte et rødt skær. Aborren foretrækker langsomt og trægt flydende vand, men kan leve næsten overalt. I ret hurtige vandløb danner disse fiskearter små stimer i strømhvirvlerne. Aborrerne er rovfisk, som hele livet igennem lever af småfisk og hvirvelløse dyr. Lystfiskerne, som elsker dem på grund af den lethed, hvormed de sluger maddingen, har fanget aborrer på indtil 3,5 kg i Danmark, mens 4,5 kg er rekorden i udlandet. I mange mindre søer er væksten dårlig på grund af overbefolkning. Således bliver aborren i disse »tusindbrødre«-samfund allerede kønsmodne ved 7-10 cm's længde.

De yngler blandt grøde på lavt vand sent på foråret. Hannerne samles først på ynglegrundene, og når hunnerne ankommer, ledsager flere hanner en hun, mens hun lægger lange rækker af æg indflettet i grøden. Aborrer er en udmærket spise.

Artikel billede

Den amerikanske aborre, Perca flavescens, er nært beslægtet med de europæiske arter og findes over store dele af det centrale og sydlige USA, i visse områder så langt nordpå som 60 o N. Kroppen er grøngul og en smule mindre end hos dens europæiske modstykke, idet den når en vægt på 1,8 kg.

Horken og sandarten, som beskrives andetsteds, er beslægtet med aborren.

I Donaubassinet forekommer der andre beslægtede, men ret sjældne arter. De omfatter donauhorken, Acerina schraetser, en art beslægtet med horken, streberen, Aspro streber, og dens slægtning zingelen, Aspro zingel,

Mangfoldigheden af aborrelignende fiske ar ter viser, at den oprindelige kropsudformning har haft stor tilpasningsevne, således at fiskearter af denne type har været i stand til at erobre et stort antal forskellige levesteder.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (275 stemmer)
Siden er blevet set 6.886 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her