Logo

Stor korsnæb - Loxia pytyopsittacus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stor korsnæb - Loxia pytyopsittacus

 

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Finker (Fringillidae)

Kendetegn: Længde 17-18 cm. Under- og overnæb over kors. Næbbet er lige så langt som det er højt. Undernæbbet er tydeligt nedadbuet og på størrelse med overnæbbet. Hovedet har en tydelig tyrenakke. Hannen er rød og hunnen gulgrøn. Begge køn har brune vinger. Kaldet minder om Lille Korsnæbs gypp-gypp, men lyder dybere end denne.

 

Variation: Kun ringe variation.

 

Forveksling: Kan forveksles med Lille korsnæb og hvidvinget korsnæb. Lille korsnæb er mindre og har et næb som er længere end det er højt og hvor overnæb er kraftigere end undernæb. Hvidvinget korsnæb kan kendes på hvide vingebånd. Kan i nogle tilfælde også forveksles med krognæb.

 

Føde: Stor Korsnæb lever især af fyrrekogler og bruger det specielle næb til presse frøskællene fra hinanden og på denne måde frigøre de to frø der gemmer sig bag hver frøskæl.

Levested: Skove og plantager med fyrretræer.

 

Udbredelse: Trækgæster kan ses i hele landet, alle ynglefund er fra Jylland.
Hvornår ses den? Arten er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Trækgæster fra Skandinavien ses fra oktober til april. Arten er relativt sjælden i Danmark

 

Stor korsnæb er en 17-18 centimeter stor spurvefugl, der yngler i Nordeuropa. Med hjælp fra sit store næb med krydsende næbspidser har arten specialiseret sig i at åbne koglerne fra fyr for at få fat i frøene. I Danmark er den en meget sjælden ynglefugl og som regel en fåtallig trækgæst. I såkaldte invasionsår kan arten dog være almindelig.

 

Stor korsnæb ligner lille korsnæb og kendes bedst på sit større hoved og mere papegøjeagtige næb, der er ligeså højt som det er langt. Et godt kendetegn er visse af dens kaldestemmer, der er dybere end lille korsnæbs. Desuden er stor korsnæb mere tillidsfuld end lille korsnæb og kan derfor ofte betragtes på få meters afstand.

 

Føden består mest af frø fra fyr, men stor korsnæb kan dog også tage f.eks. granfrø. Fyrrekoglerne bides af og bearbejdes ofte på en gren i nærheden. Kun stor korsnæb kan åbne fyrrekoglerne, selvom de stadig er lukkede.

 

Arten kan i år med god frøsætning hos fyr leve i løse kolonier. Æggene lægges sidst på vinteren, hvilket på dens nordlige ynglepladser gerne er i marts eller april. Hunnen udruger dem på 14-16 dage. Ungerne forlader reden efter cirka 25 dage for dog stadig at bleve fodret i flere uger herefter.

 

Stor korsnæb - Loxia pytyopsittacus

Tegning af Wilhelm von Wright (1810 - 1887)

 


 

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 824 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Din mening om dyreabc.dk
Hvad er godt?
Hvad er dårligt?
Hvad mangler?
Mange tak for dit svar! Vi bruger svaret til at blive bedre.