Logo

Transport

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Transport

 

I vore dage kommer alle katte ud at rejse på et eller andet tidspunkt. For nogle går det udmærket, for andre mindre godt. Hvis turen er kort, er det bedst ikke at give katten mad nogle timer inden afrejsen. Det vil den kun befinde sig bedre ved. Hvis det er en lang tur, kan man give den et let måltid forinden, for eksempel lidt postej i dåse. Ved ankomsten skal man igen vente et par timer, inden man fodrer den. Under rejsen må man sørge for, at den stadig har lidt frisk vand til sin rådighed. Hvis den er meget nervøs, vil det være nyttigt med et let beroligende middel.

 

På hvilken måde transporten end foregår, er det at foretrække, at katten lukkes inde i en taske, helst så stiv, at den beskytter mod eventuelle stød, eller i en kurv. Man kan finde nogle, der egner sig udmærket. Der findes ligeledes nogle kasser, som er specielt fremstillet til kattetransport. For at en kat skal kunne rejse under de bedste betingelser, er det nødvendigt inden afrejsen at gøre den fortrolig med den kurv eller taske, som den skal lukkes inde i.

 

I bil er det farligt at lade en kat bevæge sig frit. Hvis den mister balancen ved et lidt brat sving eller en hård opbremsning, vil den hage sig fast i alt muligt, fx føreren af bilen, og kan derved forvolde et ulykkestilfælde. Derfor er det bedst at lade den rejse i kurv eller fastgøre den til bagsædet med seletøj, der holder den fast om brystet, og en snor. Man må huske aldrig at lade en kat sidde i en vogn, der er parkeret midt i solen; den risikerer at blive ramt af et hedeslag. I tog rejser katten gratis, såfremt den er lukket inde i en kurv eller taske.

 

I fly rejser katten i en trækasse, lukket med en dør forsynet med gitter eller tremmer, der sidder så tæt, at den hverken kan få snuden eller poterne ud. Flyselskaberne skaffer mod betaling en speciel kasse, der måler 45 x30x40 cm. Den anbringes i bagagerummet, såfremt det er tryk- og temperatursikret. Transportprisen udregnes efter tariffen for overvægt af bagagen. Flyets kaptajn kan eventuelt give en kat tilladelse til at foretage rejsen i kabinen på betingelse af, at den er lukket inde i en taske, men han er ikke forpligtet dertil.

 

I andre offentlige transportmidler tages katte med gratis på betingelse af, at de er lukket inde i en kurv eller taske.

 

De nævnte råd gælder også i forbindelse med forsendelse af en kat over større afstande; hertil kommer så veterinære bestemmelser, som nøje må undersøges, før man sender katten af sted over landegrænserne.

 

Se forsikringer, rejser i udlandet, vaccinationer.

 

Transport

Til lands - til vands og i luften .... der findes transportkurve og -tasker til enhver lejlighed. Husk veterinærattesten og undersøg karantæneforhold før udenlandsrejser.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.688 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her