Nedkomst

Ofte melder den næste killing sig, mens moderen endnu er travlt beskæftiget med den første.

Nedkomst-processen (eller fødslen) omfatter tre stadier. Efter en drægtighedsperiode, der har varet gennemsnitlig63 dage (fra 56 til 67), falder kattens temperatur pludselig; det er det første tegn på, at tiden nærmer sig. Den vordende mor bliver ængstelig og søger at skjule sig for at forberede sit leje, altid på et mørkt og tilbagetrukkent sted.

Dette første stadium varer fra ca. 12 til 24 timer. I det andet stadium stiger temperaturen igen, og veerne tiltager. Efter nogle få presseveer ser man ved fødselsåbningen fosterhindesækken, der stikker frem som en ballon fyldt med væske. Så udstødes den første killing, som regel efterfulgt af moderkagen, som dog også kan komme lige før killing nr. 2 som så skubber den foran sig.

Det tredje stadium, som følger efter den første killing, er den periode, hvor livmoderen hviler. Der kan gå 10 til 60 minutter mellem de to killingers fødsel, og hvis katten udstøder de to små lige efter hinanden, kan man vente en længere hvileperiode, før den tredje kommer. Antallet af killinger i et kuld er som regel mellem 3 og 5, men kan være fra 1 til 8.

En hunkat, der har fået en passende ernæring kan normalt let give die til 5 killinger, men kommer man over dette tal, må enten nogle killinger fjernes eller man må hjælpe moderen med at opflaske dem. Ejeren må sikre sig, at hele efterbyrden udstødes, også efter den sidste killing, hvor der kan gå op til 12 timer før den kommer. Den væske, som ledsager denne udstødning, er sortagtig grøn. Efter nedkomsten har katten normalt småblødninger, der kan vare en snes dage. Hvis disse bliver materiefyldte, er det nødvendigt at søge kyndig hjælp for at standse barselsfeberen.

Hvis fosteret kommer frem med for- eller bagbenene først, og det ikke lykkes katten at udstøde det, må man tage det mellem to klude og trække let i det samtidig med at moderen har en kraftig ve. I tilfælde af at forsøget mislykkes, anvender dyrlægen tang, men det er ofte for sent at redde den lille.

En killing, som sidder for længe fast i moderens bækken dør og svulmer op, hvilket komplicerer udtrækningen, og den foregår da stykke for stykke.

Hvis kattens veer holder op, må man indsprøjte hypofysebaglaphormon (fra 2 til 5 enheder) hver halve time for at prøve på at stimulere veerne. Hvis en forhindring - hvad enten den skyldes moderen (bækken, der er forsnævret af et gammelt brud) eller killingen (overdreven stor) - hæmmer fødslen, må ejeren hurtigst muligt henvende sig til dyrlægen. Hvis man ønsker at redde killingerne, foretager denne et kejsersnit. Dersom man ikke er interesseret i killingerne og foretrækker at undgå flere svangerskaber, foretager dyrlægen en ovario-hysterektomi, der består i fjernelse af kattens æggestokke og den gravide livmoder.

Når nedkomsten afvikles normalt, fortærer katten ofte moderkagerne. Dette skal man ikke hindre, da de er væskeholdige og tilfører den mælkestimulerende hormoner, der er uundværlige for diegivningen. Når der er vanskeligheder med denne, giver dyrlægen katten hormonindsprøjtninger. Eklampsi eller fødekrampe er ekstremt sjælden hos katten.

Nedkomst