Det er takket være de veludviklede knurhår, at katten har ry
for al kunne se om natten.
Karakteristisk for kattedyrene er tilstedeværelsen af to
veludviklede muskelpuder, som danner fremspring på begge sider af næsen og
udvider dyrets snude. På disse puder sidder nogle hår, de såkaldte knurhår (følehår).
Disse er, afhængigt af racen, mere eller mindre lange og stive og deres rod
(som sidder i pudernes hårsække) står i forbindelse med meget følsomme
nervetråde.
Hos killingerne er den yderste spids af knurhårene blød og
krøllet, når de begynder at vokse frem.
I reglen bider moderen dem over for ikke at generes af disse
hår under diegivningen. Når dyret vokser til bliver knurhårene kraftigere og
længere. Hos den voksne kat har knurhårene en dobbelt funktion. De er først og
fremmest føleorganer, en slags antenner, som overfører ydre fornemmelser til
ansigtets følenerver. Det hævdes blandt andet, at når en kat aldrig forvilder
sig ind i en passage, der er for snæver til den, og hvor den kan risikere at
komme til at sidde fast, skyldes det dens knurhår, hvis totalbredde stort set svarer
til det bredeste sted på dyrets krop.
Uden at gå så vidt er det dog sikkert, at dens knurhår er
den til stor nytte, hvor det gælder om at undgå forhindringer i mørke, og at
det for en stor del skyldes dem, at katten har ry for at kunne »se i mørke«.
Men knurhårene spiller også en vigtig rolle som
udtryksmiddel. Når katten bærer dem bagudrettet, og dens ører desuden er lagt
tilbage, indtager den enten en angrebs- eller forsvarsholdning, men når man
kæler for den (og den sætter pris på det) peger dens knurhår derimod lidt
fremad.
Se følesans, orienteringssans.