Logo

- Langhårskatte - persere

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- Langhårskatte - persere

En perser, tortie med hvidt, vigter sig med sin overdådige langhårede pels.

 

En langhårskats pels kan være op til ti gange så lang som en korthårs.

I Danmark og Europa regnes langhårskatte for persere. De er sandsynligvis resultatet af parringer mellem tidlige angoratyper fra Ankara i Tyrkiet med de oprindelige perserkatte fra det nuværende Iran. Langhårspelsen har et underliggende lag af bløde hår dækket af et lag af længere og grovere dækhår. Selvom katte er omhyggelige med deres soignering, har langhårskatte dagligt brug for ekstra hjælp fra deres ejer. En anden ting, man må tage med i overvejelserne, inden man køber en langhårskat, er, at de er tilbøjelige til at fælde året rundt og efterlader hår på tæpper og møbler.

En tilfreds, velplejet langhårskat vil dog under alle omstændigheder være en værdig og glamourøs del af hjemmet.

 

Alle perserkatte har den samme grundlæggende fysiske form og kropsbygning. Deres hoveder er flade, næserne korte, og ørerne er små. De har et bredt bryst, robuste ben og store poter, og de har alle en blød, tyk pels med en karakteristisk krave omkring halsen og en fyldig hale. Persere findes i mange forskellige farver og mønstre. I Europa og visse lande som USA betragtes farve som variationer på den samme race, hvorimod forskellige farver i England betegnes som en separat race. Perserkatte hører til blandt de racekatte, der har været kendt længst. Langhårede varianter af vilde arter kan være dukket op i de koldere områder i det centrale Asien og er derefter gradvist blevet etableret gennem krydsning. Anerne til nutidens persere var sandsynligvis robuste, langhårede grå katte, der blev bragt til Europa fra Persien (nu Iran) i 1600-tallet og silkehårede hvide angorakatte fra Tyrkiet (en anden type end nutidens angora). I dag er der over 60 forskellige farvevariationer af perseren.

 

- Langhårskatte - persere

Rødmasket colourpoint er en af de nyere mønstertegnede varianter af persere, men den har racens overdådige pels og cobby krop, korte næse og små ører.

 

- Langhårskatte - persere

En højt præmieret langhårskat udviser al den glamour og de karakteristika, som kendetegner den klassiske langhårsracekat. Champion Rosjoy Rambo er en crememasket colourpoint perser, der har vundet den højeste kattepris i Englands "Supreme Cat Show".

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.522 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her