Logo

Støvere jugoslaviske

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Støvere jugoslaviske

 

Jagthunde - drivende og støvere. Den bosniske støvers kraftige, ru pels beskytter hunden effektivt selv i det barskeste vejr og i det stiveste. tornekrat

 

MENTALITET: Den bosniske og de tre jugoslaviske støverracer har mange træk tilfælles og minder desuden megetom tilsvarende racer fra landene længere mod nord. De er generelt venlige, rolige og afslappede i familien og omgængelige over for fremmede mennesker og dyr. Men de er først og fremmest ivrige og energiske jagthunde og kun egnede som familiehunde hos mennesker, som forstår deres dobbeltsidige væsen og er indstillet på at imødekomme deres behov.

 

BEHOV: De har et umådeligt behov for at bruge deres fine lugtesans og behøver mange opgaver, som stimulerer dem mentalt Desuden har de brug for rigelig fysisk motion og et godt socialt liv med nær menneskelig kontakt

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er selvstændige hunde, som nok holder forholdsvis god kontakt, men som også gerne bevæger sig langt væk fra deres ejer. Selv den mest vedholdende træning vil næppe holde dem tilbage, når en interessant fært tænder jagtlysten. Så hjælper kun line eller et effektivt hegn.

 

PELS OG PLEJE: Den bosniske støver har en kraftig og strid dækpels med tæt underuld, som beskytter effektivt mod selv det barskeste vejr. De tre jugoslaviske støvere er korthårede med nogen underuld, så pelsen er alligevel robust. Racerne fælder en del i overgangsperioderne, men de kræver ellers kun ubetydelig pelspleje.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: De opmærksomme hunde lærer hurtigt og gerne. Indlæringen bør begynde tidligt og være venlig og samtidig konsekvent. Træn varieret i korte og tempofyldte sekvenser og med skiftende belønninger. Læg hovedvægten på øvelser, der styrker samarbejdet.

 

OPRINDELSE: Racerne er meget gamle, og deres baggrund er ukendt. Den nu uddøde keltiske bracke er formentlig stamfader til alle de mellem- og østeuropæiske drivende jagthunde, hvoraf nogle kan være blevet krydset med mynder længere østfra. Opdrættet har altid taget sigte på hundenes jagtegenskaber, mens deres udseende var underordnet. Områdets afsondrethed og utilgængelige terræn har dannet basis for udviklingen af de forskellige lokale racer, som alle er næsten ukendte uden for deres hjemland.

 

Bosnisk ruhåret støver

De vilde bjerge i Bosnien er hjemsted for mange slags vildt. Områdets jagthund er hårdfør og udholdende, og den klarer enhver tænkelig opgave. Racen er meget gammel og var tidligere kendt under navnet illyrisk støver. Den stammer formodentlig fra slanke, langbenede mynder, som for flere hundrede år siden blev krydset med lokale bondehunde. Den blev internationalt anerkendt i 1965.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 46-56 cm. Tæver lidt mindre.

VÆGT: 16-24 kg.

FARVER: Hvedefarvet, rødgul, grå eller gråsort evt med mindre, hvide aftegninger, tofarvet eller trefarvet.

HJEMLAND: Bosnien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Bosanski Ostrodlaki Gonic-Barak.

 

Jugoslavisk trefarvet støver

Dens hurtighed og lange ben har den fået i arv fra mynder østfra. Begge dele gør den værdsat til jagt på både små- og storvildt, fortrinsvis i åbent terræn. Den bruger i højere grad end andre drivende jagthunde sit syn under jagten. Endnu et træk, som peger tilbage på mynderne. Racen var tidligere almindelig ned mod grænsen til Grækenland, men den er i dag meget fåtallig og i fare for helt at forsvinde.

 

FAKTA

HØJDE: 45-55 cm for begge køn.

VÆGT: 16-24 kg.

FARVER: Trefarvet hvid-tan-sort.

HJEMLAND: Jugoslavien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Jugoslovenski Trobojni Gonic.

 

Jugoslavisk bjergstøver

Racen er tilpasset jagten i bjergrige egne, hvor den enten arbejder sammen med flere eller alene med sin fører. Den er smidig og udholdende, når den med høj klangfuld røst driver vildtet foran sig, og den er grundig og vedholdende, når opgaven er at finde skadet vildt. Det er den kraftigste og mest alsidige og robuste af områdets støvere. De senere års uroligheder på Balkan har reduceret antallet væsentligt.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 49-54 cm. Tæver 44-49 cm.

VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Sort med afgrænsede rødbrune aftegninger.

HJEMLAND: Jugoslavien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Planinski Gonic.

 

Balkan støver

Denne støver var engang den almindeligste jagthund i området. De jagede som regel flere sammen og blev brugt til al slags vildt. Den har været kendt i mindst 300 år fra Slovenien i nord til størstedelen af Eksjugoslavien i syd. Den arbejder utrætteligt i selv det vanskeligste terræn og er navnlig kendt for sin kraftige stemme, som varierer i klang efter det vildt, den driver foran sig.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 46-54 cm. Tæver 44-52 cm.

VÆGT: 18-20 kg.

FARVER: Ræverød eller hvedefarvet med sort sadel.

HJEMLAND: Det tidligere Jugoslavien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Balkanski Gonic.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.572 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her