Hyrdehunde. Den lange, bløde pels behøver en del pleje, mens
hunden er ung, senere går det nemmere.
HØJDE: Hanner 45-55 cm. Tæver 42-52 cm.
VÆGT: 12-18 kg.
FARVER: Gul, kastanje, grå eller fawn i alle nuancer samt
sort.
HJEMLAND: Portugal.
INTERNATIONALT RACENAVN: Cao da Serra de Aires.
MENTALITET: Hyrdehunden fra det sydlige Portugal svarer i
mangt og meget til hyrdehundene fra Pyrenæernes nord- og sydside. Deres
arbejdsform var helt identisk. Den portugisiske hyrdehund har et tiltalende væsen.
Den er venlig mod andre hunde, loyal og hengiven over for hele familien og kun
en anelse skeptisk over for fremmede.
BEHOV: En livlig og energisk hund, som har brug for plads og
frihed til virkelig at få rørt sig. Den kræver en del mentalt stimulerende
beskæftigelse, hvis den skal kunne finde sig til rette som familiehund.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Udpræget aktiv,
selvstændig og ikke altid ubetinget lydig, selvom den er tæt knyttet til sin
"flok". Den er hele tiden opmærksom og reagerer på alt ukendt med
nogen gøen. Dens jagtlyst er behersket, og den har ikke tendens til at strejfe
omkring.
PELS OG PLEJE: Pelsen er meget lang, blød og let bølget uden
underuld. I hovedet danner den kraftigt skæg og øjenbryn, som dog ikke dækker
øjnene. Hos den unge hund er pelsplejen ret omfattende. Den færdige pels hos
den voksne hund kan klares med en grundig ugentlig gennembørstning.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen har en god
opfattelsesevne, er lærenem og samarbejdsvillig, men den kan også være noget
selvstændig som mange af de små hyrdehunde. Respekter hundens karakter. Vær
venlig og meget konsekvent. Beløn samarbejde og tillid til fremmede.
OPRINDELSE: Der har været fremsat en teori om, at racen
skulle nedstamme fra to briard, som blev importeret til Portugal i begyndelsen
af 1900-tallet. Slægtskabet med gos d'atura catala og pyrenæisk hyrdehund er
dog mere sandsynligt. Racen har altid været følgesvend for fattige fårehyrder,
men den har også arbejdet med flokke af geder, kvæg, heste og svin. Omkring
1970 var den tæt på at uddø, men den blev i sidste øjeblik reddet af
entusiastiske hundefolk, og i dag er dens videre eksistens sikret.