Logo

araer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

Gulbrystede blå araer, der pudser hinandens fjer. Den ene fugl nipper de fjer, som den anden ikke kan nå.

FAMILIE: Psittacidae. ORDEN: Psittaci. KLASSE: Aves.

15 arter af store fugle med spraglede farver, der tilhører papegøjefamilien og lever i de tropiske regnskove i Mexico og Central- og Sydamerika. De omfatter de største medlemmer af familien, idet nogle af dem bliver indtil 100 cm i længden. Det meste af denne længde består af den lange kileformede hale. Som hos andre papegøjer er næbbet meget stort, i omfang ca. det halve af hovedet, og det er stærkt, kraftigt og meget krumt. Det er ret bevægeligt ved ledforbindelsen med kraniet, og sammen med den stærke, muskuløse tunge giver det araerne en betydelig hånd teringsevne, som de har nytte af, når de klatrer rundt på grenene samt ved indtagelse af føde. Føddernes konstruktion, der er zygodaktyl, (dvs. to tæer vender fremad og to bagud), hjælper dem også ved klatringen.

Araerne er blandt de mest spraglede fugle. Mange arter har strålende gule, grønne, blå og røde farver, ofte med. skarpe kontraster, og et nøgent, hvidt ansigt. Fjerdragten hos adskillige arter har længe været stærkt eftertragtet af Sydamerikas indianere som pynt på hovedbeklædning og andet tøj, samt af europæere til fastbinding på fiskefluer. Et antal arter er også efterspurgt blandt fugleopdrættere. ikke blot på grund af fjerdragten, men også på grund af deres intelligens og den villighed, hvormed de tilpasser sig fangenskab. Men de er endnu mere imponerende i deres naturlige miljø, idet de er gode flyvere, i det mindste over korte afstande, hvor de flyver igennem og over toppene af de højeste træer. Deres fløjt er meget kraftigt, men hæst. De lever af en mængde forskellige frugter og frø og bygger rede i huller i træer, hvor de lægger fra to til fire æg; afhængig af arten.

Den største er den røde arakanga, Ara macao, der kan blive over 90 cm lang, og som findes fra Mexico til Bolivia. Dens overvejende purpurrøde fjerdragt smykkes af blåt på halen og af blåt, gult og grønt på vingerne. Denne ara og den nært beslægtede ararauna eller gulbrystet blå ara, Ara ararauna, er nok de mest almindelige papegøjer i zoologiske haver. Sidstnævnte art kan blive mere end 80 cm lang og findes i Sydamerika fra det østlige Panama til Argentina. Den er stærkt himmelblå på oversiden og stærkt gyldengul på bugen og er i særlig grad føjelig i fangenskab. I Europa har den f.eks. været holdt så tidligt som i det 16. århundrede.

Hyacintaraen, Anodorhynchus hyacinthinus, adskiller sig fra de andre store arter ved et antal forskelle i bygningen, bl.a. fuld fjerdragt i ansigtet. Den kan blive 90 cm lang og findes fra Arnazonflodens munding og ind i Brasilien. Fjerdragten er ensfarvet, men alligevel imponerende, idet den har en dyb, men stærk, klar og skinnende blå farve. Et lille område af huden ved roden af undernæbbet samt en ring om øjet er uden fjer og stærkt gult. På grund af deres størrelse, farvepragt, skingrende flejt og kraftfulde flugt gør disse fugle et meget stærkt indtryk, og de bliver mere og mere populære blandt fugleopdrættere. I en del samlinger kan de fremtræde meget smukt i fuldvinget, frit flyvende tilstand.

Araerne kan betragtes som en af de mest succesrige grene af den blomstrende papegøjegruppe. Deres størrelse og kraftige bygning giver dem den uafhængighed af rovdyr, som har tilladt dem at udvikle avancerede særpræg med hensyn til fjerdragt og adfærd.

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,7 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.111 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• alcyonarieKoraller (Cnidaria, Anthozoa), der omfatter de bløde koraller, som f.eks. hornkoraller,...
• Gråand - Anas platyrhynchosMeget udbredt i Europa, Asien og Nordamerika
• alpekrageVisse arter af fortrinsvis sorte, kragelignende fugle i Europa og Asien eller Australien....
• Hjerpe - Tetrastes bonasiaI hele Mellem- og Nordeuropa. østpå til Østsibirien og Sydøstkina; ikke i Danmark. Nu...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!