Logo

anaerob levevis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Organismens evne til at leve under forhold uden ilt, omfattende anaerob respiration. Dette er en prosves som frembringer energi fra næringsstoffer uden at bruge ilt dertil. Eksempler på sådanne processer er nedbrydningen af glykogen til mælkesyre i hvirveldyrenes muskler (glykolyse) og gærs nedbrydning af glukose til ætylalkohol og kuldioxyd (gæring). Omdannelsen af glykogen eller glukose til mælkesyre (eller et lignende slutprodukt) foregår ofte hos dyr, der lever under midlertidigt eller permanent afiltede forhold og også i nogle væv (såsom muskler), når iltforsyningen er utilstrækkelig til, at aerob respiration kan finde sted (Krebs' cyklus og dens tilknyttede processer, som normalt følger efter glykolyse).

Respirationsprocesser overfører noget af energien, der er bundet i de oprindelige molekyler til molekyler af ATP (adenosintrifosfat), som er den energikilde, der bruges til at drive cellens aktiviteter. Energiydelsen fra glykolyse er langt mindre end fra Krebs' cyklus, idet antallet af energirige ATP-molekyler opnået ved respiration af en given mængde glukose er langt mindre under anaerob end under aerob respiration. Anaerob glykolyse indebærer en lang række reaktioner, men kan i hovedtrækkene gengives således:

C6H1206

glukose

2CH3.CHOH.COOH

laktat (mælkesyre)

Gæring derimod kan vises således:

C6H1206

glukose

2C2H50H + 2C02

ætylalkohol

Under en periode med anaerobe forhold, kan mælkesyre ophobes. Når ilt igen er til stede, kan den følgelig forbruges med større hastighed end sædvanlig, mens den ophobede mælkesyre iltes. Man siger, at der oparbejdes og tilbagebetales en »iltgæld«. Det er et karakteristisk træk i fysiologien' hos mange dyr med anaerob ånding, og også hos muskel væv under og efter en periode med høj aktivitet. Nogle dyr er fuldstændigt anaerobe, idet de kun findes under iltfri forhold. Der er relativt få af sådanne arter, men der findes mange, som er delvis anaerobe, idet de kan overleve i kortere eller længere tid uden ilt imellem mere normale perioder med rigelig ilt. Mange parasitter er næsten udelukkende afhængig af anaerob respiration. Nogle er det, fordi der ikke gives noget alternativ, idet omgivelserne mangler ilt (f.eks. parasitter i tarmen eller krophulen). Andre parasitter har anaerob respiration, selvom ilt er til stede, fordi glukose forefindes i så stor en mængde, at glykolyse er en egnet proces for dem til trods for dens relativt lave energi ydelse (det gælder f.eks. nogle protozoparasitter i blodet),

Som nogle af de steder, der almindeligvis lider under iltmangel i perioder eller altid, kan nævnes den mudrede bund ved nogle kyster, i flodmundinger og i visse søer og damme. Iltmangelen skyldes sædvanligvis visse mikroorganismers virksomhed og tilstedeværelsen af stoffer, som nemt iltes. Se også respiration.

.............................................................................................................

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.450 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.