Logo

aftrækkerfisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

FAMILIE: Balistidae. ORDEN: Tetraodontiformes. KLASSE: Pisces.

Havfisk, der lever i de varme have og er beslægtede med kuffertfiskene og pindsvinefiskene. Det danske navn stammer fra den af trækkermekanisme, som dannes af de forreste pigstråler i rygfinnen. Fisken kan fastlåse den lange forreste pigstråle i rejst stilling ved at presse den næste, meget mindre, pigstråle mod den forreste. En skræmt aftrækkerfisk svømmer ofte ind i et hul i en koralblok, hvor den straks rejser pigstrålen. Hvis hullet er lille, kan fisken kun fanges ved at få lagt pigstrålen ned. Dette kan ske ved at trække bagud i den tredje pigstråle eller i finnehuden bag den anden pigstråle. Kroppen er høj og fladtrykt og dækket af små benplader. Munden er endestillet og lille. Aftrækkerfiskene har ofte strålende farver med groteske tegninger, som står i modsætning til deres langsomme og ret værdige fremfart mellem revene. Der findes ca. 30 arter, hvoraf den største sjældent er længere end 60 cm. De har stærke tænder, hvormed de kan knuse bløddyr og krebsdyr. Deres kød siges at være giftigt, men det er endnu ikke fastslået, om dette ikke blot er en form for ciguateraforgiftning (se giftige fisk). På Hawaii kaldes arterne af slægten Rhinecanthus for humahuma og er udødeliggjort igennem sang.

Billede øverst:

Aftrækkerfisken Rhinecanthus aculeatus kaldes på Hawaii humuhumu-nukunuku-a-puaa.

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.061 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Kærnebider - Coccothraustes coccothraustesI hele Europa og den tempererede del af Asien såvel som i Nordafrika
• argusfiskEn familie af aborrelignende fisk, der lever i havet eller flodmundinger i det Indiske...
• Musvåge - Buteo buteoI næsten hele Europa; østpå til Japan
• Atlingand - Anas querquedulaUdbredt i Europa; ikke særlig talrig i Danmark; østpå til Japan

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!