Logo

adfærdsforskning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den del af zoologien, der beskæftiger sig med undersøgelser over dyrs adfærd, kaldes "etologi. Etologerne er imidlertid ikke ene om at studere dyrenes adfærd. En sådan forskning udføres også inden for fysiologien og psykologien, men her med noget afvigende problemstillinger og arbejdsmetoder. I fysiologien er man interesseret iat undersøge funktionen af f.eks. gru per af nerveceller og kirtler, sanseceller, sanseorganer og kirtler, og adfærden kommer ind i billedet, fordi den kan være udtryk for disse enheder s normale eller afvigende virkemåde. I de fleste tilfælde drejer det sig om forholdsvis simple reaktioner, sjældnere den mere komplekse adfærd. Gennem de fysiologiske undersøgelser får vi kendskab til en del af de faktorer, der fremkalder og styrer adfærden. I etologien står selve adfærden i centrum, og man anlægger almene biologiske synspunkter ved analysen af den. Man undersøger f.eks. årsagsfaktorer, funktion og udvikling og ser dermed adfærden i sammenhæng med dyrets bygning, slægtskabsforhold og hele levevis. Som følge heraf er også dyrets opførsel i naturlige omgivelser af stor interesse, og iagttagelser og eksperimenter udføres såvel i laboratoriet som i felten. I psykologien er man først og fremmest interesseret i at belyse forskellige egenskaber hos mennesker gennem studier over dyrs adfærd. Man undersøger en bestemt adfærdsegenskab eller reaktion hos et dyr uden at tænke ret meget på artens øvrige adfærd og levevis. Psykologerne har først og fremmest været interesseret i at studere læreprocesser gennem eksperimenter med dyr. Der er efterhånden udviklet et vist samarbejde mellem de tre kategorier af adfærdsforskere, som uden tvivl har meget at lære af hinanden.

…………

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.992 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her