Logo

Tyske bracker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tyske bracker

 

Jagthunde - drivende og støvere. Racen, som fik navnet deutsche bracke, udvikledes gennem en sammensmeltning af flere lokale typer i og omkring Sauerland.

 

MENTALITET: Udendørs er brackerne passionerede jægere, som udmærker sig ved en fremragende lugtesans, absolut sporsikkerhed og god orienteringsevne. Indendørs er de generelt rolige og venlige over for både voksne og børn. De kan tilpasse sig et liv i en aktiv familie, men de aktive hunde er ikke egnede som udelukkende selskabshunde.

 

BEHOV: De er udholdende og glade for at bevæge sig over lange afstande i et tempo, som passer til de korte ben. De har behov for megen motion og for udfordringer, som giver dem lov til at bruge deres næse, og som stimulerer dem mentalt. Derudover har de brug for et godt socialt liv og nær kontakt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Skabt til støverjagt på hare, ræv og kanin i skovområder og bjergrigt terræn. Deres fine lugtesans gør også god gavn til opsporing af for eksempel vildsvin ved klapjagt og til eftersøgning af skadet, klovbærende vildt. De arbejder selvstændigt og ufortrødent også langt væk fra føreren, som de som regel holder kontakt til.

 

PELS OG PLEJE: Hårlaget består af en meget tæt yderpels (såkaldt stockhåret) over en kraftig og tilliggende underuld. Pelsen beskytter effektivt i al slags vejr og kræver normalt kun ubetydelig pleje. Den fælder dog en del forår og efterår og kræver i disse perioder en grundig ugentlig gennembørstning.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: De er samarbejdsvillige, men ikke nemme at gøre lydige. Når jagtlysten griber dem, kommer de næppe tilbage, før de selv vælger at opgive jagten, så det er ikke hunde, man skal forvente at kunne slippe løs uden træning. Opdragelsen skal følge det generelle mønster med venlig konsekvens og varierede træningssekvenser med motiverende belønninger.

 

OPRINDELSE: Allerede på billeder fra Middelalderen optræder der kortbenede jagthunde. Hoved og krop er af samme størrelse som hos varianterne med længere ben, kun benene er kortere på grund af den såkaldte kondrodystrofi en arvelig forkortning af de lange rørknogler. Det betød, at hundene godt nok bevægede sig langsommere, men de havde lettere ved at komme igennem tæt vegetation. Mange af disse racer er i århundredernes løb forsvundet, men typen eksisterer fortsat tværs gennem Mellemeuropa.

 

Deutsche bracke

Det har været hævdet, at den tyske bracke skulle være stamfader til alle jagthunde med hængeører. Der var oprindelig et stort antal lokale varianter, hvoraf kun den westfalske bracke og den trefarvede sauerländer holzbracke overlevede frem til nyere tid. Gennem en sammensmeltning med lokale steinbracker udviklede man en type, som siden omkring år 1900 er blevet betegnet deutsche bracke.

 

FAKTA

HØJDE: 40-53 cm for begge køn.

VÆGT: 15-20 kg.

FARVER: Rød til rødgul med sort sadel og hvide aftegninger.

HJEMLAND: Tyskland. INTERNATIONALT

RACENAVN: Deutsche Bracke.

 

Westfälische dachsbracke

Dachsbracken fra den tyske delstat Westfalen er en mere kortbenet variant af den tyske bracke. De to racer minder meget om hinanden på væsentlige punkter, men dachsbracken er mere kompakt og gør et mere kraftfuldt indtryk end bracken. Den anses for forfader til den gamle danske strellufstøver såvel som til dreveren, der i dag er Sveriges populæreste jagthund.

 

FAKTA

HØJDE: 30-38 cm for begge køn.

VÆGT: 14-16 kg.

FARVER: Rød til rødgul med sort sadel og hvide aftegninger.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Westfälische Dachsbracke.

 

Alpenländische dachsbracke

Racen har eksisteret i Alperne på grænsen mellem Tyskland og Østrig i århundreder. Det er en fordringsløs og robust hund, der jager højlydt og er skarp over for både større og mindre vildt. Man ved, at kronprins Rudolf af Habsburg i 1881 og 1885 lod sine professionelle jægere tage disse hunde med på jagtrejser til Tyrkiet og Ægypten. I 1932 blev den i Østrig anerkendt som den tredje af schweisshunderacerne. Den fik sit nuværende navn i 1975, og Østrig blev anerkendt som oprindelsesland.

 

FAKTA

HØJDE: Hanner 37-38 cm. Tæver 36-37 cm.

VÆGT: 14-16 kg.

FARVER: Mørkt hjorterød med eller uden en let sort melering eller sort med rødbrune aftegninger.

HJEMLAND: Østrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Alpenländische Dachsbracke.

 

Tyske bracker

Alpenländische dachsbracke er en fremragende jagthund i svært tilgængelige bjergområder, men ikke egnet som familiehund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.020 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her