Logo

Tiffanie

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tiffanie

 

En brunshaded silver tiffanie har en prægtig form med sin lige ryg fra skuldre til bagparti og en blød fjerlignende hale.

 

Tiffanie er den semilanghårede udgave af asiatisk. Den blev udviklet i England i 1980'erne og er først ved at etablere sig som race. Burmilla-racen var et væsentligt element i det oprindelige avlsprogram med lejlighedsvise tilføjelser af burmeser for at styrke typen. Resultatet er, at denne kønne race nu findes i alle burmeserens og den asiatiskes farver og mønstre. Den er mellemstor, selv om hunkattene har tendens til at blive lidt mindre end hankattene og være mere elegante. Ørerne sidder spredt i en let fremadrettet vinkel og er temmelig store i forhold til hovedet. Hovedet er rundet lidt øverst for at spidse lidt ind over kinderne, der har en vis sommerfugl-vingeeffekt, ned til en fast hage.

 

Den er i udseende meget lig en race, der blev udviklet som tiffanie i Nordamerika. I 1967 producerede et par chokoladefarvede, semilanghårede katte med gyldne øjne af ukendt ophavet kuld af seks identiske killinger og avlsprogrammet gik i gang. Men der var imidlertid ingen burmesere med i dette program, og der blev aldrig frembragt nogen i efterfølgende kuld. Farver og mønstre er øget i løbet af 1980' erne, og racen er blevet mere almindelig. Navnet er blevet registreret som chantilly/tiffany for at undgå forveksling med den engelske tiffanie. Racen er ikke anerkendt i FIFe.

 

KENDETEGN

Pels: fin, silkeagtig; tydelig krave og haledusk

Øjne: skæve; gyldne til grønne; grønne foretrukket i silvervarianter; gyldne tilladt hos ensfarvede

Soignering: forholdsvist let med regelmæssig børstning med en blød børste

Temperament: stabil, værdig, men nysgerrig og selskabelig

 

TIFFANIE FARVER OG MØNSTRE

— Ensfarvet: sort, blå, chokolade, lilla, rød, karamel, abrikos og creme

— Tabby og tortie: sort, creme, blå, chokolade inklusive silver-varianterne.

Tabbymønstrene er mindre udtalte på den semilanghårede pels end på de korthårs sidestykker. (Karamel og abrikos anerkendes ikke i FIFe i DK).

 

Tiffanie

Tiffaniekattens asiastiske rødder er tydelig hos denne blåshaded silver tiffanie med store spredte, let orientalske og meget udtryksfulde øjne.  

Tiffanie

Den engelske tiffanie, en ny tilføjelse i udstillingsverdenen, findes nu i et enormt antal farver og mønstre, som den brunsmoke udgave (brun maske, smoke, langhår på en burmeser) antyder.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.159 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her