Logo

Tibetansk mastiff

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tibetansk mastiff

 

Vagt- og gårdhunde: Det kræver en tidlig og målrettet indsats, hvis den skal tilpasse sig livet som familiehund

 

HØJDE: Hanner mindst 65 cm. Tæver mindst 62 cm.

VÆGT: 62-65 kg.

FARVER: Sort, sort med rødbrune aftegninger, gulbrun eller skifergrå med eller uden sorte hårspidser.

HJEMLAND: Tibet.

INTERNATIONALT RACENAVN: Do-Khyi.

 

MENTALITET: Modig og utrættelig med udpræget beskytterinstinkt. Med tidlig prægning og nær, forstående kontakt med mennesker kan den godt tilpasse sig livet som familiehund. Over for fremmede vil den dog fortsat være mistroisk, grænsende til det afvisende. Særpræget stemme, der lyder som klangen fra et slag på en stor kobberplade.

 

BEHOV: Den har de store hyrdehundes selvstændighed, så den skal belønnes for

at samarbejde, og den må opdrages med ufravigelig konsekvens. Kræver god plads, men er ikke særlig motionskrævende.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Hunden er modstandsdygtig over for al slags vejr, og den sætter stor pris på at opholde sig udendørs. Dens fortid som vogter af husdyrflokke mod både to- og firbenede tyveknægte viser sig som uafhængighed og en tilbøjelighed til at gå sine egne veje.

 

PELS OG PLEJE: Lang, hård og strid med tæt og kraftig underuld, som fældes næsten helt om foråret. Hanhundene har væsentlig mere pels end tæverne. Pelsen står noget ud fra kroppen og isolerer perfekt mod såvel varme og kulde som mod fugt. Den skal jævnligt børstes grundigt igennem.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Skalopdrages med en fast, men alligevel venlig hånd og med respekt for racens oprindelse. Tænk på, at det er en udpræget vagthund, som kan reagere meget kontant, hvis den føler sig provokeret. Den søger dog ikke selv konfrontationer.

 

OPRINDELSE: Det menes, at racen danner baggrund både for assyrernes krigshunde og for de fleste europæiske mastiffer og store kvæg hyrdehunde. Den har med sikkerhed eksisteret i 3000 år, og den er en af de ældste og mest oprindelige hundetyper. Den overlevede i Himalaya og Tibet som vogter af ejendom og husdyr. I Vesten var den kun kendt fra zoologiske haver, men i 1970'erne eksporteredes hunde fra Nepal og Bhutan til blandt andet USA, Tyskland og Schweiz, hvor de udvikledes til nutidens tibetanske mastiff.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.920 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her