Logo

Shih tzu

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Shih tzu

 

Selskabshunde. Shih tzu har en karakteristisk hvirvel oven på næsen, som giver en chrysanthemum-lignende effekt

 

HØJDE: Højst 27 cm.

VÆGT: 4,5-8 kg.

FARVER: Alle farver er tilladt.

HJEMLAND: Tibet og Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Shih Tzu.

 

MENTALITET: Den er aktiv og opmærksom. Den kan være kælen som en kat, men også selvstændig, robust og legesyg. Den fungerer fint som selskabshund både i den unge børnefamilie og hos den ældre enlige. Den er generelt imødekommende over for fremmede mennesker såvel som hunde. Man skal kun være forberedt på en hel del pelspleje.

 

BEHOV: Daglige spadsereture af en vis længde holder hunden i fysisk form. Desuden behøver den mentalt stimulerende beskæftigelse og et godt socialt liv med masser af kontakt med mennesker.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den har i udseende og oprindelse meget tilfælles med lhasa apso, men de to racer er vidt forskellige af sind. Shih tzu er mere udadvendt og tager gerne kontakt med alle, der ser ud til at ville lege. Den er livlig, men holder altid god kontakt med sin "flok".

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er lang, glat og tæt med underuld. Den skal helst børstes dagligt og jævnligt vaskes og føntørres. Pandehåret bindes op, så ansigtet holdes fri for pels. Unghundepelsen er arbejdskrævende, senere er den nemmere at holde. Nogle ejere vælger at klippe pelsen kortere.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er glad for at samarbejde og lære nye ting, så den bør allerede fra hvalp tilbydes mulighed for at løse forskellige opgaver. Træn venligt og konsekvent i korte kvikke sekvenser og beløn varieret. Skift mellem godbidder, ros og leg.

 

OPRINDELSE: Kostbare små tempelhunde blev i århundreder sendt som gaver fra Tibet til det kinesiske hof. I Kina fik racen antagelig sit korte næseparti ved krydsning med pekingeser. De første shih tzu kom til Storbritannien i 1930 og overraskende nok også til Norge samme år. Disse hunde danner grundlag for nutidens race, som blev godkendt i England i 1934 under navnet tibetan lejon dog (tibetansk løvehund). Navnet blev dog hurtigt ændret til shih tzu, som meget frit kan oversættes til" en tibetaner gift med en kineser".


Shih tzu

Den lille sort/hvide Shih Tsu-tæve, Alma stak af nytårsaften 2017: Nu er han fundet død efter at være blevet kørt over. 



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.243 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her