Logo

Schnauzer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Schnauzer

 

Vagt- og gårdhunde: Hos schnauzeren regnes farvevarianterne for selvstændige racer, som ikke krydses indbyrdes

 

HØJDE: 45-50 cm for begge køn.

VÆGT: 14-20 kg.

FARVER: Peber/salt fra mørkt jerngrå til sølvgrå med grå underuld eller sort med sort underuld.

HJEMLAND: Tyskland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Schnauzer.

 

MENTALITET: En alsidig, livlig og energisk hund, der udstråler vitalitet og gåpåmod kombineret med en afmålt ro og en ubetinget loyalitet over for dens mennesker. Glad for aktivitet og for at lege, så den trives fint i en børnefamilie. Socialt indstillet over for artsfæller. Vagtsom uden at være hverken skarp eller voldsomt gøende. Robust og altid parat til udendørs oplevelser uanset vejret.

 

BEHOV: En schnauzer forventer hele tiden at være med, hvor der foregår noget. Den er selskabelig og behøver masser af kontakt aktivitet og meningsfyldt beskæftigelse, og den stiller en del krav til sin ejer.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den unge hund er meget aktiv og opfindsom, og den kan have brug for at blive dæmpet en smule. Senere indretter den sig efter familiens aktivitetsniveau. Den holder som regel god kontakt, men den kan indimellem blive grebet af akut høresvigt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er strid og tæt med underuld. Hvis den børstes grundigt en gang om ugen og trimmes tre til fire gange om året, fælder den ikke, så racen tåles også af allergikere. Det tykke og lange skæg bør vaskes jævnligt for ikke at blive udelikat på grund af madrester og andet snavs.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: En selvstændig problemløser, opmærksom og lærevillig på sine egne betingelser. Den tåler ikke unødig hårdhed, men heller ikke for megen eftergivenhed, hvis den skal fungere optimalt som familiehund. Træn kvikt og varieret i korte sekvenser.

 

OPRINDELSE: I Sydtyskland var schnauzeren udbredt som staldhund, da den føler sig særlig godt tilpas i selskab med heste. Dens opgave var at holde rotter, mus og andet småkravl fra dørene og slå alarm, hvis der kom fremmede efter lygtetændingstid. Racen, som gik under navnet rattler eller ruhåret pinscher, er næsten uændret gennem århundreder. Det nuværende navn er fra 1842 og hentyder til skægget på tysk betyder "Schnauzbart" et busket overskæg. Nu selskabshund, men egnet til mange opgaver.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.899 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her