Logo

Sabueso espanol

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sabueso espanol

 

Jagthunde - drivende og støvere. Den spanske støver er ikke egnet som familiehund. Det er en meget selvstændig jagthund

 

HØJDE: Hanner 52-58 cm. Tæver 48-54 cm.

VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Hvid med orange aftegninger eller rødbrun med hvide aftegninger.

HJEMLAND: Spanien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Sabueso Espanol.

 

MENTALITET: Den spanske støver arbejder sjældent i flok. Oftest Jager den alene sammen med sin ejer, som den er meget hengiven. Den er forbeholden over for fremmede og kan være noget stridbar over for hunde, den ikke kender. Det er en modig, udholdende og selvstændig jagthund, der ikke er egnet som familie- eller selskabshund.

 

BEHOV: Racen er social, men med selskab af andre hunde er den ikke udpræget kontaktsøgende over for mennesker. Den er skabt til hårdt arbejde, hvor der stilles krav til dens højt udviklede lugtesans.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Oprindelig blev racen brugt til harejagt, men i dag er det mest ræve og vildsvin, der står på programmet. Hunden følger villigt og utrætteligt et spor fra solopgang til solnedgang. Den arbejder på egen hånd over store afstande uden støtte fra jægeren.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, fin og tæt tilliggende uden underuld.

Den er tilpasset et varmere klima og yder kun lidt beskyttelse mod vejr og vegetation. En daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind fjerner støv og løse hår. De tunge foldede ører skal altid holdes pinligt rene for at undgå infektioner.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Der har i avlen aldrig været lagt vægt på racens forhold til mennesker, kun på dens jagtegenskaber, selvstændighed og udholdenhed. Den er derfor ikke let at opdrage, og man skal ikke forvente, at det er en hund, man kan lade gå løs.

 

OPRINDELSE: Racen har været kendt i århundreder i det nordlige Spanien, og gamle malerier viser, at den har ændret sig meget lidt i tidens løb. Indtil for nylig forekom den i to størrelser, men den mindste, lebrero espanol, er formentlig nu helt forsvundet. Den hårdføre jagthund er harespecialist, men giver sig også i kast med selv det største vildt i området. Den gør desuden god nytte ved opsporing af skadet vildt. Den er sjælden i hjemlandet og næsten ukendt uden for Spaniens grænser.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.894 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her