Logo

Papillon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Papillon

 

Selskabshunde. Den lille hunds aktivitet og udholdenhed er overraskende stor, men kun meget charmerende

 

HØJDE: Ca. 28 cm for begge køn.

VÆGT: 1,5-5 kg.

FARVER: Hvid med få større partier i en hvilken som helst farve.

HJEMLAND: Frankrig.

INTERNATIONALT RACENAVN: Epagneul Nain Continental (PapilIon).

 

MENTALITET: Trods sin beskedne størrelse er den livlig, aktiv og initiativrig. Den er robust og tåler al slags vejr. Nok er det en selskabshund, men den er bestemt ikke tilfreds med at ligge på en silkepude og se livet gå sin gang. Den tilpasser sig let i enhver familie. Den er vagtsom og kan ind imellem være lidt skeptisk over for fremmede.

 

BEHOV: Den er overraskende udholdende og elsker lange gåture, hvor den får mulighed for at bevæge sig frit og bruge sin næse. Bør fra tidligste hvalpealder vænnes til fremmede og andre hunde.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Der er stadig en hel del jagtlyst i den lille spaniel. Den er en meget effektiv musejæger og går heller ikke af vejen for lidt større byttedyr. I naturen snuser den ivrigt omkring og følger gerne en interessant duft. Den holder dog relativt god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Den rigelige pels er blank og let bølget, fin og tæt tilliggende uden underuld. Den føles ikke blød, men snarere lidt fast. Den beskytter godt. Kropspelsen klares med en grundig ugentlig gennembørstning. Den lange pels på bryst, hale og ører skal helst friseres dagligt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er opmærksom, energisk og adræt, glad for at lære og for at løse opgaver af enhver art. Den samarbejder gerne og er let at opdrage og træne, når det sker med venlighed og variation. Den kan blive en fortrinlig lydigheds- og agilityhund.

 

OPRINDELSE: Allerede i middelalderen og renæssancen glædede fornemme damer sig over de små kontinentale dværgspaniels. Det fremgår af utallige malerier af berømte mestre. Frem mod revolutionen indtog de en høj position ved det franske hof, blandt andet hos dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour. De opretstående ører og evnerne for musejagt tyder på en tidlig blanding med små spidshunde. Det er ørerne og hovedets aftegninger, der har givet racen navnet papillon, som er fransk og betyder sommerfugl.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.188 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her