Logo

Leverlidelser

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Leverlidelser

 

Leveren er et organ, som det er vanskeligt at undersøge klinisk, og diagnosticeringen af leverlidelser bygger på symptomerne fra fordøjelsessystemet, fra urin- og kønsorganerne og fra vævene. I tilfælde af gulsot (icterus) farves hud og slimhinder gule. Galdelidelser viser sig med lys og blød afføring, mens urinen derimod farves kraftigt. Foruden en let gul farvning af slimhinderne, bemærkes en stærk tørst, appetitløshed og undertiden opkastninger. Tungen får et gråligt udseende, urinen bliver mørkegul eller grønlig og ekskrementerne ildelugtende. Temperaturen er tilbøjelig til at blive lavere. Galdedrivende midler kan forsøges og katten sættes på mager kost (kogt fisk for eksempel).

 

I tilfælde af akut leverbetændelse (hepatitis), der skyldes infektion eller forgiftning, tager leveren til i omfang, giver smerter og dyret får diarré. Ved kronisk leverbetændelse indfinder skaderne sig langsommere, og katten har med mellemrum diarré, opkastninger, forstoppelse, en let gulsot, anæmi og afmagres. Behandlingen består i at aflaste leveren ved at give indsprøjtning med glukose, aminosyrer (methionin og cystin) samt vitaminer i gruppe B.

 

Både i de akutte og i de kroniske tilfælde kan det ske, at trykket i leverens kredsløb stiger, hvilket fremkalder bugvattersot (ascitis). Kattens underliv, som er fyldt med væske, udspiles voldsomt.

 

Hos gamle katte finder man somme tider leversvulster, der på forskellige måder kan indvirke på fordøjelsessystemet. Symptomerne er meget tydelige hvis svulsten udvikler sig hastigt. Cholelithiasis, der betyder sten i galdeblæren eller i galdegangen, er også vanskelige at diagnosticere. Laboratorieprøver kan give værdifulde oplysninger til nærmere afklaring af en leverlidelses natur.

 

Se fordøjelsen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.811 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her