Leveren er et organ, som det er vanskeligt at undersøge
klinisk, og diagnosticeringen af leverlidelser bygger på symptomerne fra fordøjelsessystemet,
fra urin- og kønsorganerne og fra vævene. I tilfælde af gulsot (icterus) farves
hud og slimhinder gule. Galdelidelser viser sig med lys og blød afføring, mens
urinen derimod farves kraftigt. Foruden en let gul farvning af slimhinderne,
bemærkes en stærk tørst, appetitløshed og undertiden opkastninger. Tungen får
et gråligt udseende, urinen bliver mørkegul eller grønlig og ekskrementerne
ildelugtende. Temperaturen er tilbøjelig til at blive lavere. Galdedrivende
midler kan forsøges og katten sættes på mager kost (kogt fisk for eksempel).
I tilfælde af akut leverbetændelse (hepatitis), der skyldes
infektion eller forgiftning, tager leveren til i omfang, giver smerter og dyret
får diarré. Ved kronisk leverbetændelse indfinder skaderne sig langsommere, og
katten har med mellemrum diarré, opkastninger, forstoppelse, en let gulsot,
anæmi og afmagres. Behandlingen består i at aflaste leveren ved at give
indsprøjtning med glukose, aminosyrer (methionin og cystin) samt vitaminer i
gruppe B.
Både i de akutte og i de kroniske tilfælde kan det ske, at
trykket i leverens kredsløb stiger, hvilket fremkalder bugvattersot (ascitis).
Kattens underliv, som er fyldt med væske, udspiles voldsomt.
Hos gamle katte finder man somme tider leversvulster, der på
forskellige måder kan indvirke på fordøjelsessystemet. Symptomerne er meget
tydelige hvis svulsten udvikler sig hastigt. Cholelithiasis, der betyder sten i
galdeblæren eller i galdegangen, er også vanskelige at diagnosticere.
Laboratorieprøver kan give værdifulde oplysninger til nærmere afklaring af en
leverlidelses natur.
Se fordøjelsen.