Logo

Koratkat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Koratkat

Karat'en stammer fra Thailand, hvor den har været kendt i flere hundrede år under navnet Si-Sawat.

 

Der er ikke nogen uenighed om koratkattens oprindelsesland. Hvilke argumenter der end kan fremsættes om siameserens oprindelse, er dette en kat, som afgjort kommer fra Thailand, hvor den kaldes Si-Sawat og har været kendt i flere hundrede år. Lejlighedsvis er der dukket eksemplarer op i den vestlige verden, men racen var ikke rigtigt kendt uden for Siam, før end et par blev ført til Amerika i 1959. De blev her godkendt som en særskilt varietet i 1966 og er nu også ved at blive kendt i Europa.

 

I Thailand anses koraten for at være en lykkebringende kat (Sawat betyder lykke og velstand) og den er højt værdsat af folk på Korat-Plateauet. Ifølge Jean L. Johnson, som under seks års ophold i Thailand ikke var i stand til at købe en, blev de »kun foræret væk til højtstående embedsfolk, som tegn på agtelse og hengivenhed«. Senere lykkedes det nogle venner at få et avlspar, som blev sendt til mrs. Johnson, efter at hun var vendt hjem til Amerika, hvor de startede en vestlig gren af familien. I deres hjemland er hannerne kendt som store slagsbrødre, men de kan også være gode fædre og leve lykkeligt sammen med deres hun og killinger.

 

De kan være langt mindre tolerante over for katte, de ikke er nært knyttet til. I hjemmet er deres temperament roligt og intelligent, og de ønsker at tage del i alt, hvad der foregår. Men de bryder sig ikke om pludselige høje lyde, og katte, der skal på udstilling, bør vænnes til støj og forstyrrelser som killinger, ellers bliver de meget nervøse på udstillingen. Koratkatten er ikke godkendt i FIFE-området, og der er megen modstand mod at gøre dette, da man fra mange sider mener, at der i forvejen er tilstrækkeligt med blå katteracer.

 

Standard

Det er en middelstor, kraftig og muskuløs kat med en temmelig lavtliggende krop og en afrundet ryglinje.

Den middellange hale er tyk ved roden og tilspidses ud mod den afrundede ende. Ansigtet er tiltalende hjerteformet med masser af plads mellem de meget store øjne, en bred flad pande og en veludviklet, men ikke skarpt tilspidset snude. Der er et let stop mellem pande og næse, og hos hannerne er der en fordybning midt på panden. Ørerne er store med afrundede spidser.

 

Koratens tætliggende pels har en sølv-blå farve, der ikke ligner nogen anden races, uden hvide pletter eller aftegninger selv på killingernes pels. Et gammelt siamesisk digt beskriver pelsen som »glat med rødder som skyer og spidser som sølv«. Næsespejl, læber og trædepuder er mørkeblå eller lavendelfarvede, og trædepuderne kan have et rosa skær. Killingernes blå øjne bliver først ravfarvede og får så en skinnende grøn-gylden farve.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.848 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her