Logo

Korat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Korat

 

Et karakteristisk træk ved koraten er dens pels. Den har en meget diskret sølvagtig tipping.

 

Det bringer held og lykke at få et par koratkatte i bryllupsgave i Thailand. Koraten har uden tvivl været kendt i adskillige hundrede år. Det er en af de karakteristiske thaikatte - sammen med siameser og burmeser - der beskrives på vers og illustreres i et manuskript fra det 16. århundrede i det nationale bibliotek i Bangkok.

 

Et vers om koraten lyder:

Hårene er glatte med rødder som skyer

og spidser som sølv.

Øjnene skinner som dråber af dug

på lotusblomstens blade.

 

Det kan ikke undre, at koraten vakte interesse hos de amerikanske soldater, der gjorde tjeneste i Thailand, og den første blev indført til USA i 1959 (de kom til England i 1972). Racen opnåede championstatus i Amerika i 1966. Karat Cat Fanciers' Association blev dannet i 1965 med erklæringen:

"Koraten er sølvblå fra fødsel til død. Den kan ikke eksistere med nogen anden farve. Hvis en korat af nogen anden farve skulle dukke op, ophører den automatisk med at være en karat."

 

Ikke desto mindre viste det sig, at den oprindelige indførsel ikke var så ren, som man oprindelig mente, og to recessive gener kan resultere i, at der ind imellem dukker lilla, blåmaskede og lillamaskede killinger op.

 

Koraten er en mellemstor, smidig og muskuløs kat, og hunkattene er finere i det end hankattene. Det mest karakteristiske træk er store grønne øjne i et hjerteformet hoved og en sølvskinnede pels.

 

Korat

Koratens hjerteformede ansigt er typisk; ligeledes er de lysende grønne øjne, der er fremtrædende og runde, når de er åbne, men virker skæve, når de er lukkede.

 

KENDETEGN

Pels: kort til mellemlængde; tyk, silkeagtig; ingen underpels

Øjne: store, runde, lysende, fremtrædende, grønne - farven forandrer sig i kattens første år

Andre træk: temmelig snakkesalig

Soignering: let; regelmæssig børstning og frisering

Temperament: kærlig, meget legesyg

 

Korat

Den lilla farve er et resultat af et recessivt gen, som den blå korat bærer (genet for chokolade).

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.163 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her