Logo

Katteklubber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Katteklubber

 
Overalt i verden har den stigende interesse for opdræt af racekatte medført et ønske om standardisering af varianterne og racerne , om regulering af udstillings bestemmelser og om stambogsføring i internationalt regi. I England medførte denne udvikling stiftelse af verdens første racekatteklub, National Cat Club, allerede i 1887. I årene herefter kom der et væld af nye klubber, og i 1910 stiftede man et centralforbund, Governing Council of the Cat Fancy (GCCF), som eksisterer den dag i dag. Også i U.S.A. og Canada startede interessen for katteklubliv omkring århundredskiftet. I U.S.A. stiftedes i 1899 Beresford Club som den første. Udviklingen gik herefter utrolig hurtigt og i dag har Nordamerika tre store centralforbund med edb-styret stambogsføring og alt, hvad dermed følger.


Europa inclusive England har gennem årene haft et velfungerende samarbejde med de amerikanske
klubber. og man har truffet aftale om gensidig anerkendelse af stamtavler med et af de store amerikanske forbund, (CFA).


I Europa startede man noget senere med en regulation af kattesporten. Først i begyndelsen af tyverne kom der fart i udviklingen, og efterhånden fik hvert eneste land egne klubber og egne stambøger. I 1932 stiftedes Federation Internationale Feline d'Europe (FIFE) i Frankrig, og en meget stor del af de europæiske klubber tilsluttede sig dette centralforbund. Senere har flere sydamerikanske lande og Australien tilsluttet sig, således at der i dag er tale om et internationalt forbund med medlemsklubber over store dele af verden.


I Danmark blev den første katteklub, Dansk Racekatte Klub, stiftet i 1931, og allerede året efter begyndte man at afholde katteudstillinger i klubregi. Klubben eksisterer stadig, men er i dag den mindste af de danske klubber med ca. 200 medlemmer. I 1934 stiftedes Aarhus Katteklub, som senere skiftede navn til Jydsk Racekatteklub. Kattesporten i Jylland har været i stadig fremgang, og denne klub er i dag en særdeles aktiv klub med et medlemstal på ca. 700 og udgiver regelmæssigt medlemsbladet Hvæssebrættet. Den største af de danske klubber, Racekatten, blev stiftet i 1943 efter stridigheder i Dansk Racekatte Klub. Klubben er i dag en aktiv klub med mange unge medlemmer spredt over hele landet og et medlemstal på ca 900. Klubben udgiver regelmæssigt klubbladet Racekatten med artikler om opdræt, standarder, sygdomme og meget andet. Klubberne afholder medlemsmøder og studiekredse og arrangerer hvert år flere store udstillinger" over hele landet.

 
De danske racekatteklubber er alle tilsluttet det internationale forbund FIFE, og dette samarbejde samt stambogsføring varetages af et fællesorgan, Felis Danica, som alle tre klubber har repræsentanter i ifølge deres medlemstal.


www.racekatten.dk

www.felisdanica.dk/
www.darak.dk/
www.viking-cats.dk
www.mainecoonklubben.dk
www.jyrak.dk
www.cfa-eur.dk

www.birma.dk
www.silverkatten.dk/


Se eksperimentalstambog, hovedstambog, stamnavn, stamtavle, tidsskrifter, udstillinger.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.645 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her