Logo

Galgo espano

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Galgo espano

 

Mynder. Den spanske mynde danner uden tvivl en del af grundlaget for nutidens lidt større greyhound

 

HØJDE: Hanner 62-70 cm. Tæver 60-68 cm.

VÆGT: 20-30 kg.

FARVER: Brindlet fawn, sort, rødbrun, gul, rød, hvid eller broget.

HJEMLAND: Spanien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Galgo Espanal.

 

MENTALITET: Den spanske mynde er generelt en venlig selskabshund, men den kan også være lidt utilnærmelig. Den kan falde til i en aktiv familie med hundeerfaring og forståelse for denne hundetypes behov og særlige karakter. Den knytter sig oftest mest til en bestemt person i familien. Den er vagtsom og noget afvisende over for fremmede.

 

BEHOV: Den behøver lange spadsereture og mulighed for at løbe frit, hvilket indebærer rådighed over et større og sikkert indhegnet areal. Den er selskabelig, men ikke egentlig kontaktsøgende.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Det er en energisk og livfuld Jagthund, som uden betænkning bevæger sig ud på stor afstand, hvis den får øje på et muligt byttedyr. Det kræver enten tidlig og vedholdende træning eller et effektivt hegn at holde den voldsomme jagtlyst under kontrol.

 

PELS OG PLEJE: Oftest er pelsen fin, kort og glat og holdes fri for støv og løse hår med en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Der forekommer en ruhåret variant af racen med hård, halvlang pels med tendens til et let skæg. Den skal blot jævnligt børstes grundigt igennem.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den skal fra tidligste hvalpealder lære at omgås fremmede og andre hunde for at overvinde sin udprægede reservation. Den videre opdragelse kræver tålmodighed, venlighed og konsekvens. Beløn straks øjenkontakt og samarbejde.

 

OPRINDELSE: Racen er med sikkerhed efterkommer af urgamle asiatiske mynder og minder meget om sloughi. Den har været kendt siden antikken, men der er grund til at antage, at den er kommet til Den Iberiske Halvø langt tidligere. Fra 1500-tallet til 1700-tallet blev den i stort tal eksporteret til lande som Irland og England, og den er nok her en del af grundlaget for nutidens greyhound. I Spanien benyttes galgoen stadig som jagt- og væddeløbshund, ofte krydset med greyhound, som er lidt større og noget hurtigere.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.874 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her