Nej, vi hverken skammer os eller er kede af det. Vi er
såmænd bare en mutation.
Gamle naturhistoriebøger omtaler ofte katte med foldede
ører. Man har lagt mærke til, at vilde dyr næsten altid har opretstående ører,
og at det kun var blandt arter, der længe havde været tamme at ørene hang
nedad. I 1796 oplyste Magazine of Knowledge and Pleasure med sikkerhed, at
»tamkatte har lige så stift opstå ende ører
som vildkatte, og i Kina med dets ældgamle civilisation, og hvor klimaet er
meget vildt, kan man finde katte med hængende ører ... « Tanken om en kinesisk
katterace med foldeører holdtes i live, og hundrede år senere vendte en sømand
hjem fra Kina med en kat med foldeører, som han hævdede hørte til en race, som
blev opdrættet der som føde. Zoologerne fandt imidlertid intet spor af nogen
andre før end i 1938, da man fandt endnu en kat, og efter kendetegnene viste
den sig at være en sjælden mutation, som man dengang mente var begrænset til
hvide langhårskatte. Denne mutation dukkede atter op i Skotland i 1961, og
kontrolleret avl har frembragt mange forskellige korthårskatte med ørerne
foldede fremad og nedad. Lignende mutationer er også dukket op i Tyskland og
Belgien, og der er blevet indført adskillige til De Forenede Stater. Der er
ikke blevet accepteret nogen standarder, og selv om en killing, hvis ører endnu
ikke havde udviklet det tydeligt nedhængende præg, vandt på en britisk
udstilling i 1971, har GCCF endnu ikke godkendt racen. Der hersker stor
modstand mod dens udvikling, men i 1974 anerkendte CFA den til indregistrering.
Den er fortsat ikke anerkendt på det europæiske fastland.