Logo

Engelsk setter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Engelsk setter

 

Jagthunde stående. Hos ikke aktive jægere bør den engelske setter tilbydes beskæftigelse, fx i form af sporsøg

 

MENTALITET: Udendørs meget aktiv med intens jagtlyst og umådelig stor energi. Indendørs stilfærdig og venlig. Kærlig og tålmodig over for familiens børn. Omgængelig i forhold til fremmede og andre hunde. Den vil næppe trives som udelukkende selskabshund, men falder fint til i en aktiv familie med interesse for at færdes i naturen.

 

BEHOV: Kræver virkelig megen motion med mulighed for at bevæge sig frit og bruge sin næse. Trives kun med meningsfyldt beskæftigelse i form af vekslende søgeopgaver og med nær social kontakt.

 

HØJDE: Hanner 65-68 cm. Tæver 61-65 cm.

VÆGT: 20-30 kg.

FARVER: Sort og hvid (blue belton), orange og hvid (orange belton), gul og hvid (lemon belton), brun og hvid (liver belton) eller trefarvet.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: English Setter.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den aktive hund er altid parat til at følge sit jagtinstinkt. Med tidlig og vedholdende opdragelse lærer hunden at færdes frit. Den bevæger sig gerne ud på meget stor afstand, men den er også lydhør og holder i reglen forholdsvis god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er rigelig, temmelig lang, silkeagtig og let bølget, men ikke krøllet. Den beskytter rimeligt mod vejr og vind, men kræver jævnligt en grundig gennembørstning. De fyldige behæng på bryst, ben og hale bør friseres dagligt for ikke at filtre. En velplejet pels fælder kun ubetydeligt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den store vildtinteresse er en udfordring, men opdragelsen volder ellers sjældent vanskeligheder. Vær venlig og konsekvent og beløn rigeligt og varieret. Racen er samarbejdsvillig og glad for at lære. Den er meget glad for vand og for at apportere.

 

OPRINDELSE: Racen nedstammer fra "setting spaniels", som deltog i fuglejagt med fangstnet, en metode, som har været kendt fra før vor tidsregnings begyndelse. Opsplitningen i de kortbenede spaniels og de langbenede settere skete, da man begyndte at bruge skydevåben, når man var på jagt. Setterne blev oplært til at tage stand for fuglen og apportere efter skuddet. Edward Laverack skabte i 1800-tallet nutidens engelske setter, og den fik en overgang navn efter ham. Den karakteristiske spættede farvetegning betegnes belton.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.213 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her