Vagt- og gårdhunde: Argentinas meget vagtsomme hunderace er
næppe egnet som udelukkende selskabshund
HØJDE: 60-65 cm for begge køn.
VÆGT: 40-45 kg.
FARVER: Rent hvid uden pletter eller aftegninger.
HJEMLAND: Argentina.
INTERNATIONALT RACENAVN: Dogo Argentino. des Pyrénées,
MENTALITET: Racen er oprindelig skabt til jagt på vildsvin
og puma. Hunden skulle være stærk, udholdende, modig og selvstændig. I dag er
det en vagthund, som kan være skeptisk over for fremmede, men som er loyal og
hengiven i forhold til familien. Tolerant over for børn, men alligevel næppe
egnet udelukkende som selskabshund.
BEHOV: Et senet muskelbundt, som kræver masser af motion, en
målrettet og tidlig socialisering samt fortsat træning og mange opgaver, hvor
den får mulighed for at bruge sin fremragende næse.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: En arbejdskrævende, men
også lærevillig hund, som kræver en hel del hundeerfaring. Den er energisk,
bevæger sig hurtigt omkring og nyder fysisk aktivitet. Den besvarer meget let
udfordringer fra andre hunde, så den er vanskelig at have løs på offentlige
steder.
PELS OG PLEJE: Pelsen er kort, hård og glansfuld uden
underuld.
Den kræver minimal pleje, men beskytter dårligt ved lave
temperaturer. Den hvide farve reflekterer sollyset, når det er varmt, og gjorde
det oprindelig muligt for jægeren at skelne hunden fra det vildt, den
forfulgte.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Tendensen til at
slås er forsøgt kraftigt dæmpet, men den lurer stadig lige under pelsen. Fra
tidligste hvalpealder og livet igennem skal den opdrages og trænes venligt og
konsekvent, men uden hårdhed. Især sætter den pris på opgaver som at søge efter
genstande eller følge et spor.
OPRINDELSE: Spanierne havde allerede i 1500-tallet haft
skarpe vagt- og kamphunde med til Sydamerika, efter alt at dømme en tidlig
udgave af spansk mastiff. De blev i begyndelsen af 1900-tallet krydset med
flere andre racer for at skabe en stærk, modig og hurtig jagthund til
storvildt. Harlekin-farvet grand danois, bull terrier, pointer og irsk ulvehund
menes at være indblandet i Argentinas første hunderace, som blev internationalt
anerkendt så sent som i 1960. Der forekommer af og til døvhed i racen.