Logo

Cao de agua portugues

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cao de agua portugues

 

Jagthunde apporterende. Den portugisiske vandhund skal meget tidligt vænnes til at omgås fremmede mennesker og hunde

 

HØJDE: Hanner 50-57 cm. Tæver 43-52 cm.

VÆGT: 16-25 kg.

FARVER: Sort eller brun i forskellige nuancer med eller uden hvide aftegninger eller ensfarvet hvid.

HJEMLAND: Portugal.

INTERNATIONALT RACENAVN: Cao de Agua Portugues.

 

MENTALITET: Den er venlig og imødekommende, hvis den fra tidligste hvalpealder er blevet socialiseret til voksne, børn og andre hunde. Ellers kan den være yderst vagtsom og forbeholden over for alt ukendt. Det er ikke en race for førstegangshundeejeren, og man skal være forberedt på at bruge tid på at lære den at være alene.

 

BEHOV: Det er en stærk og adræt hund, som behøver megen motion, helst med mulighed for at løbe frit og tage en svømmetur. Livet igennem har den brug for beskæftigelse og nær social kontakt.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er livlig, opmærksom, robust og meget udholdende, skabt til selvstændigt og hårdt arbejde. Efter en tidlig, konsekvent og vedholdende træning er den dog samtidig lydhør over for anvisninger, og den holder som regel forholdsvis god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Den rigelige pels er uden underuld. Den kan være lang, glansfuld og bølget eller kortere, mere mat og krøllet. Begge typer skal børstes ofte. Frisuren er gammel tradition. Den lange pels på forkroppen skulle beskytte mod det kolde vand, og den korte pels på bagkroppen skulle lette bevægelserne.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Begynd indlæringen tidligt og vær altid venlig, men meget konsekvent. Træn kvikt og varieret i korte sekvenser. Lad gerne apportering fra vand være en del af hundens hverdag, og udnyt dens glæde ved vand som belønning for en særlig indsats.

 

OPRINDELSE: Racen har eksisteret langs Portugals kyst, så længe der har været fiskere på de kanter. Dens usædvanlige evner for at svømme og dykke gjorde den til en uvurderlig hjælper. Den fulgte opmærksomt fiskeriet og sprang selv ud for at fange og apportere undslupne fisk. Den opsamlede net og tovværk. I hård sø bragte den meddelelser til andre både eller til land. Den holdt vagt over såvel både som grej. I dag har teknikken overtaget mange af disse opgaver, men racen har overlevet som familiehund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.981 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her