Logo

Border terrier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Border terrier

 

Terriere: Et charmerende væsen gør racen til en underholdende og meget selvstændig familiehund

 

HØJDE: 25-28 cm for begge køn.

VÆGT: Hanner 6-7 kg. Tæver 5-6,5 kg.

FARVER: Rød, hvedefarvet, grizzle og tan eller blue og tan.

HJEMLAND: Storbritannien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Border Terrier.

 

MENTALITET: En venlig, selskabelig og charmerende hund, som kan omgås mennesker og andre dyr uden problemer. Den er glad for at lege og har det herligt sammen med børn. En oprindelig jagthund, som også fungerer fint som selskabshund i en aktiv og sporty familie, som forstår at sætte sig i respekt over for en noget selvstændig hund.

 

BEHOV: Den behøver masser af afveksling, motion, meningsfyldt beskæftigelse og et godt socialt liv i nær kontakt med sine mennesker. Uopfyldte behov kan vise sig som irriterende rastløshed.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Man skal ikke lade sig narre af dens søde og charmerende væsen og dens størrelse. Det er en jagthund med stor selvstændighed og mod, når den arbejder under jorden. Den holder god kontakt, men kan være svær at kalde ind, hvis den får fært af vildt.

 

PELS OG PLEJE: Den ekstremt hårde og vandtætte pels beskytter mod al slags vejr. Den skal trimmes tre til fire gange om året, men det er forholdsvis let at lære at gøre det selv. Den fælder kun, når den trænger til at trimmes. Racen har ord for at være madglad, så hold øje med vægten.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: I sin opdragelse bør man tage hensyn til racens selvstændighed og jagtlyst. Træningen skal begynde tidligt og gennemføres med konsekvens, men uden hårdhed. Et rask tempo, stor variation og rigelig belønning er vejen til de gode resultater.

 

OPRINDELSE: Racens oprindelse er ukendt. Den har eksisteret næsten uændret siden slutningen af 1700-tallet i grænseområdet mellem England og Skotland. Den var en vigtig del af tidens rævejagt med et kobbel foxhounds. Terrieren skulle være lille nok til at forfølge ræven ned i graven og beslutsom nok til at jage den ud, den skulle være stærk nok til at klare en grævling og hurtig nok til at følge med jægere til hest. I dag er jægeren steget af hesten, men border terrieren er stadig aktiv som jagthund.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.375 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her