Logo

alkestormfugl

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

FAMILIE: Pelecanoididae. ORDEN: Procellari. KLASSE: Aves.

Meget små, sort-hvide havfugle, der kun forekommer på den sydlige halvkugle og hører til familien Pelecanoididae, en ejendommelig gruppe inden for ordenen stormfugle. De fire kendte arter har samme udseende, med fladtrykt krop, kort hals og stumpede vinger og hale. Det korte, sorte næb har næserør, der vender opad og ikke fremad som hos andre stormfugle. De fleste af disse egenskaber er specialiseringer, beregnet på dykning og undervandssvømning. Tilpasning til denne levemåde har frembragt en bemærkelsesværdig lighed i udseende, bygning og adfærd mellem alkestormfugle og de små alkefugle, især søkongen, Plautus alle, på den nordlige halvkugle, skønt de to grupper er helt ubeslægtede.

Den største og mest karakteristiske art, den peruvianske alkestormfugl, Pelecanoides garnoti, lever i Humboldtstrømmens kølige vand. Den magelianske alkestormfugl, P. magellani, er en lidet kendt art, der kun forekommer i det sydlige Sydamerika og på Falklandsøerne. Den georgianske alkestormfugl, P. georgicus, og den almindelige alkestormfugl, P. urinatrix, har en meget større cirkumpolar udbredelse, idet de yngler på Øer og kyster i de subantarktiske og subtropiske zoner og overlapper 'hinanden i flere egne. Man har kun ringe kendskab til mange af disse Øers bestande.

Alkestormfuglene udgraver et hul, hvori de lægger et enkelt æg, og de besøger ynglepladserne om natten. Deres føde består for det meste af små krebsdyr og fisk, som de i modsætning til andre stormfugle fanger tæt inde ved kysten. På denne måde kan begge forældre nå at besøge reden hver nat. Mens fuglene fælder, er de midlertidigt ude af stand til at flyve, mens svingfjerene vokser ud. Den anstrengte flyvning, som kendetegnes af hurtige, svirrende vingeslag og kortvarig svæven, forklarer til dels, hvorfor disse fugle ikke foretager lange træk.

Artikel billede

Alkestormfugle (Pelecanoididae) var tidligere en familie inden for ordenen af stormfugle der kun omfattede slægten Pelecanoides med 4 arter.

Nu er slægten Pelecanoides flyttet til familien Stormfugle (Procellariidae) i ordenen Storkefugle (Ciconiiformes).

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.637 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her