Logo

Alaskan malamute

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Alaskan malamute

 

Spidshunde: Der er enorme kræfter bag, når et spand alaskan malamute lægger sig i selerne

 

HØJDE: Hanner ca. 63,5 cm. Tæver ca. 58,5 cm.

VÆGT: 34-39 kg.

FARVER: Fra lyst grå til sort, fra nuancer af zobel til rød med lyse aftegninger eller helt hvid.

HJEMLAND: USA.

INTERNATIONALT RACENAVN: Alaskan Malamute.

 

MENTALITET: En stærk og selvstændig arbejdshund. Den er generelt venlig over for børn, voksne og fremmede, uden at den dog viser overvældende begejstring. Den er mindre tolerant i forhold til andre hunde. Det er sjældent, den selv starter slagsmål, men den går heller ikke af vejen for dem. Racen kræver en erfaren og aktiv ejer.

 

BEHOV: Den største og tungeste af slædehundene har brug for megen motion og beskæftigelse med opgaver, som den finder meningsfyldte. Man skal have forståelse for, at den er trækhund om en hals.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er ekstremt udholdende og bevæger sig gerne langt omkring. Den kan være svær at holde under kontrol, hvis den får lov til at gå løs. Det er ikke en enmandshund, men en hengiven ledsager for den ejer, der kan beskæftige den og udfylde lederrollen.

 

PELS OG PLEJE: Den tykke, grove dækpels varierer i længde. Underulden er tæt, 2-5 cm tyk og føles fedtet. Pelsen er meget varm, så racen er udsat for at få hedeslag i stærk sol. Hunden skal børstes jævnligt, men fælder alligevel i store mængder, hvis den opholder sig meget indendørs.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Det er et stort arbejde at opdrage og træne en så naturpræget hund. Begynd tidligt, vær venlig og ubøjeligt konsekvent, respekter racens selvstændighed og læg hovedvægten på øvelser, der skaber tillid, kontakt og fastlægger lederskabet.

 

OPRINDELSE: Malhemutstammen et inuitfolk på Alaskas vestkyst havde mere brug for stærke end for hurtige hunde, når de som nomader konstant var på vandring fra det ene sted til det andet med alle deres ejendele. Racen fik navn efter dem og blev senere ofte brugt, når polarekspeditioner skulle have transporteret deres tunge grej. Den anvendes stadig som trækhund og har også vundet tilhængere blandt dyrkere af slædehundesporten. Som familiehund kan den være krævende at have med at gøre.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.442 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her