Logo

Øremærkning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Øremærkning


Gennem de seneste år har foreningen Kattens Værn gennemført en øremærkningsordning i samarbejde med landets dyrlæger og med Falck. For at kunne få fordel af ordningen kræves normalt medlemskab af Kattens Værn, mens abonnement hos Falck ikke er obligatorisk, men i visse situationer kan være en fordel. 


Øremærkningen foregår i totalbedøvelse og foretages med en tatoveringstang. Med denne indsprøjtes ganske små mængder pigment i den indvendige ørehud således at der dannes et kodenummer, som så kan bruges til senere identifikation af katten ved hjælp af et centralt register. Indgrebet kan med fordel gennemføres samtidig med andre indgreb, som kræver totalbedøvelse. Næsten alle landets specialpraktiserende dyrlæger er med i ordningen.

 

Øremærkning

 

Øremærkning

I dag benyttes også chipmærkning.

En microchip er en lille elektronisk mekanisme, der er ca. 1 cm lang og et par millimeter i omkreds. Denne lægges ind under huden med en kanyle på venstre side af halsen og forgår uden bedøvelse, da katten kun sjældent kan mærke dette. Når microchippen er placeret korrekt, kan nummeret aflæses med en scanner. Alle dyrlæger, politiet, Falck og dyreinternater har en scanner, så de hurtigt kan se hvem katten er og hvor den hører til.

 

Mange dyrlæger anbefaler øremærkning, da denne er let læseligt uden brug af scanner. Hvis du vil gøre brug af en elektronisk kattelem, der genkender din kat, er en mikrochip dog nødvendig, ligesom udstilling af katte i udlandet kræver denne.

 

Mistes en chipmærket eller øremærket kat kan man enten kontakte Kattens Værn (om dagen) eller Falck (hele døgnet) som så påtager sig at orientere om, hvorvidt katten er blevet bragt ind, enten såret eller død. Den kan selvfølgelig også bare være faret vild og også her kan ordningen være særdeles nyttig, hvis blot de mennesker, der finder en øremærket kat, meddeler dette til politiet, Kattens Værn eller Falck.

Som noget meget effektivt kan du bruge den Facebook gruppe som højst sandsynligt findes i lokalområdet.

 

Se bortkomne katte, dyrebeskyttelsesforeninger, herreløse katte.

 



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.985 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her