Logo

Lille lappedykker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lille lappedykker

Se billedoversigt


Lille lappedykker


Lille lappedykker, Tachybaptus ruficollis - Lille, buttet svømmefugl med svovlgul plet ved næbvigen.

Vandfugl, der i form nærmest minder om en stor ælling. Lever meget skjult og dykker ved mindste forstyrrelse.


Meget lille, buttet vandfugl, der minder om en stor ælling. Har i yngledragten kastanjebrune kinder og en tydelig svovlgul plet ved næbvigen. Vinterdragten er ensfarvet brunlig. Ret almindelig ynglefugl, der forekommer over det meste af landet. Lever mere skjult end de øvrige lappedykkere og yngler i små søer og damme med tæt vegetation. Dykker efter føden, der består af forskellige smådyr. Mangler iøjnefaldende parringsspil som de andre lappedykkere. Standfugl, der om vinteren holder til i større, rolige vandløb, men i strenge vintre med isdække samles ved kyster, i havne og i større åer.


Lille lappedykker

KENDETEGN

Udstøder gennemtrængende, fin og høj trille

Ungfugle har stribet hoved og hvid kind

Mørkebrun overside i yngledragt

Kastanjebrun kind og gul næbvig

Smal brun vinge og bagudhængende fødder

Blegere i vinterdragt med hvid strube og gulbrun hals

Lyst ved halen og brunlig kropsside, når fjerene rejses

25-29 cm, 100-290 g.

 

STATUS I DANMARK

Ret almindelig ynglefugl, der forekommer over det meste af landet. På grund af artens meget skjulte levevis er ynglebestanden svær at opgøre, men tæller nok omkring 1.000 par.

 

LEVEVIS

Lever meget skjult i yngletiden, hvor den for det meste opholder sig i den tætte vegetation: Derfor erkendes den mest på den kraftige og meget karakteristiske, trillende stemme, der kan høres hele foråret igennem. Dykker efter føden, der består af insekter, haletudser, krebs- dyr og småfisk, sidstnævnte dog ofte forbavsende store i forhold til fuglens ringe størrelse. Har ikke noget iøjnefaldende parringsspil som de andre lappedykkere, hvilket hænger sammen med, at den færdes i tilgroede vandhuller. Han og hun bruger i stedet stemmen til at kommunikere med.

 

Lille lappedykker

UDBREDELSE

Træffes over hele landet og er vidt udbredt i Europa.

 

LEVESTED

Yngler i helt små søer og damme. Uden for yngletiden ved kyster og i søer og åer.

 

TRÆK OG OVERVINTRING

De danske ynglefugle er for det meste standfugle, der uden for yngletiden kun strejfer en smule omkring. Søger først på vinteren mod isfrie områder i søer, fjorde og større åer. Under isvintre er dødeligheden meget høj, fordi den lille fugl kun har fedtreserver til at imødegå få dages sult.

 

KAN FORVEKSLES MED

Krikand, der er mere aflang og har et bredere, typisk andenæb.


Blishøne, der er sort med hvid blis og lyst næb.


Grønbenet rørhøne, der har lyse pletter og spids hale.





 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.245 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her