Skønt den først for nylig er indført i De forenede Stater og
stadig er næsten ukendt i Europa, er dette en ældgammel race, som har været
kendt i mange hundrede år i Japan. Gotokuji-templet i Tokyo er dekoreret med
række på række af billeder af en af disse katte, kaldet Maneki-Neko. Alle ses
med poten løftet i en hilsende
bevægelse, som er blevet symbolet på held, og hver enkelt er et portræt af
denne udsøgte race, som også ses på mange berømte malerier og stik.
Den japanske bobtail ligner ikke nogen anden katterace.
Selvom den er kraftigt bygget og muskuløs, er den forholdsvis slank. Bagbenene
er højere end forbenene, men når katten er afslappet, holdes de som regel
bøjet, således at ryggen stadig er lige. Halen er kort og bæres krummet, så
selvom dens fulde længde kan være 10 eller 13 cm synes den kun at være 5 eller 8
cm lang; lange hår vokser ud i alle retninger og giver en virkning som af en
bobtail (kuperet hale) ligesom hos en kanin.
Racen har ingen forbindelse med manxkatten eller de »stumpies«,
som manxkatten tit producerer, og den besidder ikke de dødbringende gener, som
kan invalidere hele manxkattens rygsøjle.
Standard
Hovedet skal danne en fuldkommen ligesidet trekant med blødt
rundede sider, høje kindben, en lang næse og store ører. De store ovale øjne er
skråtstillede. Den bløde og silkeagtige pels er traditionelt tre-farvet (sort,
rød og hvid), men Cat Fanciers Association s foreløbige standard accepterer
mange farver, heri indbefattet ensfarvet, to-farvet og skildpaddefarvet, men
mønsteret skal være skarpt aftegnet med tydeligt adskilte pletter, og siameser-
aftegninger eller vildtfarve uden mønster er ikke tilladt. Den fælder mindre
end de fleste andre racer.
Se også manxkat, mytologien og katten.