Logo

Hudparasitter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hudparasitter

 

 

Hudparasitter

Lopper

Hvor propert hjemmet end er og selv med den omhyggeligste pleje kan de fleste katte ved et tilfælde få lopper på et eller andet tidspunkt. Katte-lopper foretrækker katte, og selvom de måske kan vælge et menneske som vært, hvis der ikke er nogen kat til rådighed, er det ikke sandsynligt at de flytter over på dig ret længe. Behandlingen består i pudring med loppe pudder eller aerosolspray - men ikke med DDT, som er giftig for katten og kan være dødelig i stærke koncentrationer. Man kan kæmme lopper ud af pelsen og knuse dem med fingrene, inden de springer. Pudderet må ikke komme ind i kattens øjne eller ører.

 

Læg katten på et stykke avispapir og drys en rigelig mængde pudder på nakken og masser grundigt gennem pelsen ned til huden. Behandl hovedet ovenpå, hals, hale, bagparti, ryg, sider, underdele, ben og tæer i nævnte rækkefølge. Lad pudderet sidde i 10 minutter og børst det så kraftigt ud. Brænd papiret. Det kan være nødvendigt at udføre flere behandlinger, før katten er fri for lopperne.

 

Hudparasitter

 

Formodentlig bliver man opmærksom på lopperne, fordi katten ustandselig kradser sig, eller man lægger mærke til de små sorte pletter fra loppeekskrementer, når katten bliver kæmmet. Forsøm aldrig at gøre noget ved dem, for den voksende irritation og kradsen kan udvikle sig til eksem.

 

Lopper lægger deres æg i sengetøjet, i revner og kroge, så der må foretages behandling alle steder, hvor man kan tænke sig, at de gemmer sig, for at forebygge nye angreb, når de udklækkes. Hvis plagen fortsætter, kan man søge speciel rådgivning på Skadedyrslaboratoriet eller hos katteklubberne.

 

Øremider

En anden almindelig infektion er Otodectes cynotis, skab eller øregangsbetændelse, forvoldt af en mide, som lever i øregangen. Symptomerne er først og fremmest ørekløe og rysten på hovedet, og ved undersøgelse vil øret sandsynligvis se snavset ud og udsondre noget mørkebrunt ørevoks ligesom miderne evt. kan ses direkte gennem otoskop. Behandlingen med de rette dråber er effektiv, men kan være langvarig. Medmindre man selv har erfaring, er det bedst at lade dyrlægen foretage den første behandling med udrensning af voksskorperne.

 

Andre hudparasitter

Ældre eller syge katte, som har vanskeligt ved at holde sig rene, kan plages af maddiker, som graver sig ned under huden. De udklækkes fra æg, der lægges af spyfluen i sår eller omkring kattens endetarmsåbning, når den har alvorlig diarré. Hvis man holder godt øje med sin kat, er det usandsynligt, at den pådrager sig dem.

 

Skovflåt og lus findes undertiden hos katte; de kan behandles på samme måde som lopper. Den lille orangefarvede høst-mide, der forekommer nogle steder i høsttiden kan behandles med pyrethrum eller pensles med et svagt desinficerende middel.

 

Katte-skab skyldes en mide, Notoedres cati, der viser sig som små bare pletter på ørerne og ansigtet, og det kan brede sig til en alvorlig hudlidelse. Dyrlægen behandler den med parasitdræbende præparater. Denne mide kan ikke leve på et menneske, men den kan forvolde en ubehagelig irritation, hvis den skulle forsøge på det og kan give anledning til en eksemlignende tilstand.

 

Se allergier, hudsygdomme, kløe, øret.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.409 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her